Berlingske Business

Aktier: Jyske Bank og Unibrew belønnes for regnskaber

De danske aktier holder sidst på formiddagen nogenlunde fast i den let positive start, de fik sig på tirsdagen. Særligt Jyske Bank skiller sig ud efter et solidt regnskab for andet kvartal.

Samtidig belønnes Royal Unibrew for sine flotte tal fra mandag.

Generelt kører regnskabssæsonen på sit højeste netop nu, og hele ugen er fyldt af tunge rapporteringer. Sent mandag afleverede bryggeriet Royal Unibrew sit regnskab for andet kvartal, og tirsdag morgen har både Jyske Bank og ALK-Abelló afleveret tal for samme periode. Onsdag venter rapporteringer fra blandt andre Carlsberg, Vestas, Lundbeck og Topdanmark.

Højdepunktet tirsdag var regnskabet fra Jyske Bank, og efterfølgende banker aktien til tops i C20 Cap-indekset, der samlet stiger med 0,3 pct. til 1033,92.

Jyske Bank kunne glæde sig over fremgang i andet kvartal, hvis der renses for indtægtsførsel af over 2,5 mia. kr. i særlige poster i samme kvartal året før. Minimale nedskrivninger og voldsomt bedrede kursreguleringer var med til at skabe fremgangen, men også øgede nettorenteindtægter skæppede i kassen.

Jyske Bank kom ud af andet kvartal i år med et overskud før skat på 1301 mio. kr. I andet kvartal sidste år var overskuddet 2385 mio. kr., men også påvirket af de store særlige poster. Jyske Bank leverede i kvartalet nettorenteindtægter på 1513 mio. kr. mod 1325 mio. kr. i samme kvartal året før.

- Nettorenteindtægterne understøttes af den fortsatte vækst i boligudlån og sammenlægningen med BRFkredit, men påvirkes negativt af det lave renteniveau, lave genplaceringsrenter, fortsat pres på rentemarginalerne - som følge af konkurrencesituationen - og et fald i traditionelle bankudlån, skriver banken.

Jyske Bank stiger med 3,1 pct. til 377,50 kr.

Tirsdag er også eksamen for bryggeriet Royal Unibrew, der afleverede sit regnskab efter lukketid mandag.

Unibrew oplevede en svag tilbagegang i årets andet kvartal, der var præget af dårligt vejr og tilbageholdende finske forbrugere. Set på halvåret kunne Faxe-selskabet dog alligevel præsentere et driftsresultat (EBIT) på 425 mio. kr. Det er 64 mio. kr. højere end samme periode sidste år, hvor resultatet endte på 361 mio. kr.

- Vi har i første halvår - trods dårligere vejr i Nordeuropa i andet kvartal - opnået en fortsat forbedring af resultaterne og en styrkelse af vores cash flow. Vi har haft en tilfredsstillende vækst inden for Maltdrikke og Eksport, og udviklingen i Vesteuropa har været god, særligt er vi tilfredse med at fastholde en fortsat høj markedsandel blandt vores danske forbrugere, skriver Unibrews administrerende direktør, Henrik Brandt, i regnskabet.

Investorerne synes at købe budskabet, og Unibrew-aktien stiger med 5,3 pct. til 232,50 kr.

ALK-Abelló kom ud af andet kvartal med en underliggende vækst på 4 pct. efter fremgang i den traditionelle forretning for injektionsbaserede allergivacciner i hovedsageligt USA og de nordiske lande.

Allergivaccine-selskabets driftsresultat (EBIT) faldt til minus 27 mio. kr. fra plus 53 mio. kr. i samme periode sidste år. Nettoresultatet gik imidlertid frem til 54 mio. kr. fra 31 mio. kr.

Selskabet løfter samtidig bunden af sit forventningsinterval og venter nu et driftsresultat (EBITDA) på omkring 250-300 mio. kr. opgjort før særlige poster samt royalties og milepæle. Tidligere forudså ALK et resultat på 225-300 mio. kr.

Aktien falder med 0,7 pct. til 806 kr.

Auriga Industries' leverede i andet kvartal et resultat før skat på 7,5 mio. kr. mod minus 19 mio. kr. i samme periode sidste år.

Salget af Cheminova forløber planmæssigt for Auriga, der i andet kvartal modtog 8,5 mia. kr. kontant ved gennemførelsen af frasalget. Og det kom aktionærerne til gode, da Auriga udbetalte 8,2 mia. kr., eller 323 kr. per aktie, i ekstraordinært udbytte til sine aktionærer.

Netop nu arbejdes der på at afslutte alle omstændigheder ved transaktionen, så den resterende del eventuelt også kan udloddes til aktionærerne.

Auriga-aktien stiger med 0,4 pct. til 2,29 kr.

Senere tirsdag venter der regnskaber fra Hvidbjerg Bank og Simcorp, mens tirsdag også er sidste chance for investorerne til at positionere sig inden onsdagens tunge regnskaber.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen