Berlingske Business
17:41God weekend

Aktier: Jyske Bank og Pandora sender C20 i rekord før jobtal

US-ECONOMY-FINANCE-CLOSING BELL
Arkivfoto. Der er positiv stemning på det danske aktiemarked fredag, hvor store stigninger til Jyske Bank, Pandora og Mærsk er med til at skubbe C20 Cap-indekset mod den 24. lukkerekord i 2017. Foto:

Der er positiv stemning på det danske aktiemarked fredag, hvor store stigninger til Jyske Bank, Pandora og Mærsk er med til at skubbe C20 Cap-indekset mod den 24. lukkerekord i 2017.

Vestas og Dong er til gengæld under pres, efter at USA er trådt ud af den globale klimaaftale, men samlet set stiger eliteindekset for danske aktier 0,9 pct. til 1167,08.

»Den positive stemning på markedet er drevet af de seneste pæne nøgletal fra USA. Vi havde et vækstmæssigt svagt første kvartal i USA, men på det seneste har vi set en bedre udvikling i nøgletallene, og det er sammen med en god regnskabssæson med til at skubbe aktiekurserne op,« siger Otto Friedrichsen, der er aktiestrateg i Formuepleje.

USA-STOCKS/

JYSKE BANK I GOD FORM

Han peger på torsdagens private arbejdsmarkedsrapport ADP som det seneste væsentlige nøgletal, og han venter også stærke tal i fredagens officielle arbejdsmarkedsrapport, der lander klokken 14.30.

I toppen af C20 er Jyske Bank i god gænge med en stigning på 3,5 pct. til 347,50 kr. Bankerne er en af de mest stigende sektorer på børserne i Europa.

Pandora-aktien følger efter med en stigning på 2,9 pct. til 633 kr., men den er dog fortsat faldet 31,5 pct. i år. Den amerikanske Pandora-forhandler Signet havde en stærk torsdag på aktiemarkedet med en stigning på 9 pct., hvor finanshuset RBC talte positivt om selskabets forventninger til det nuværende regnskabsår.

Mærsk-aktierne følger lige i hælene med en stigning på 2,5 pct. til 12.980 kr. for B-aktien. De seneste ratetal for containerfragt viser en fremgang på 4,9 pct. i sidste uge, mens raterne på den vigtige Asien-Europa-rute omvendt er dykket en anelse.

Novo Nordisk stiger 2,1 pct. til 290,50 kr. og er dermed også med til at trække C20 Cap i vejret.

17BUSBo-Nilsson-152400.jpg

VESTAS PRESSET AF TRUMP

Fredagens sorte får på det danske aktiemarked er Vestas, der falder på baggrund af Donald Trumps beslutning om at trække USA ud af den globale klimaaftale, som blev forhandlet på plads i Paris i 2015.

»Der er ingen tvivl om, at der for selskaber inden for vedvarende energi med eksponering mod USA i øjeblikket er lidt negativ stemning - og det ser man også hos Vestas,« siger Otto Friedrichsen fra Formuepleje.

Vestas ærgrer sig over, at USA er trådt ud af aftalen, men frygter ikke, at markedet vil kollapse af den grund.

»Paris-aftalen nyder fortsat bred støtte på tværs af kloden samtidig med, at investeringer i vindenergi i dag er drevet af, at det giver mening rent økonomisk,« siger Vestas' kommunikationsdirektør, Morten Dyrholm, i en kommentar.

US-ECONOMY-STOCKS

Dong, der også arbejder med vedvarende energi, falder 0,03 pct. til 292,30 kr.

Midt i C20-feltet stiger GN-aktien 0,7 pct. til 204,50 kr. og lader ikke til at være påvirket af, at Alm. Brand har sænket anbefalingen af aktien til »neutral« fra »køb«.

Uden for C20 er der fokus på konglomeratet Schouw, der stiger 0,8 pct. til 715,50 kr. Datterselskabet Biomar har for 800 mio. kr. købt 70 pct. af det ecuadorianske selskab Alimentsa, der producerer rejefoder.

»Herved træder Biomar for alvor ind i det globale marked for rejefoderproduktion, og et nyt vækstområde etableres,« skriver Schouw om opkøbet.

USA-STOCKS/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen