Berlingske Business
12:57Lego-konkurrent omsatte for mere end ventet

Aktier: Jyske Bank og Novozymes tager fokus i blød åbning

Jyske Bank
Jyske Bank , hovedkvarter, hovedsæde, administration i Silkeborg Foto:

Mindre fald vil formentlig være billedet på det danske aktiemarked torsdag morgen, hvor investorerne kan se frem mod et regnskab fra Jyske Bank, mens det er dagen derpå for Novozymes efter en slem tur i bokseringen onsdag.

Det amerikanske aktiemarked lå nogenlunde fladt efter dansk børslukketid onsdag, men torsdag morgen bakker futures, hvilket peger i retning af mindre fald på de europæiske børser torsdag morgen. Onsdag dykkede C20 Cap-indekset 1 pct. til 1025,75.

Fra morgenstunden vil Jyske Bank offentliggøre tal for tredje kvartal. Der er fokus på blandt andet forretningen for boliglån og presset på landbrugssektoren.

I en anden afdeling kan der komme fokus på Novo Nordisk frem mod fredagens regnskab. Den amerikanske storbank Goldman Sachs har sænket kursmålet med 100 kr. til 350 kr., mens anbefalingen fortsat er "køb" for aktien, som onsdag lukkede i 275 kr. efter et fald på 0,7 pct.

Der har desuden været regnskab fra den kriseramte tyske storbank Deutsche Bank, som tidligere på måneden har påvirket aktiemarkedet negativt af frygt for et kollaps som følge af en gigantisk milliardbøde i USA.

Bankens regnskab var dog markant bedre end ventet, og det kan muligvis påvirke den europæiske banksektor i torsdagens handel.

Her kan der være opmærksomhed på Nordea, da britiske Barclays efter onsdagens pæne regnskab har løftet kursmålet for aktien til 81,11 kr. fra 74,84 kr. og fastholdt den positive anbefaling "outperform". Aktien steg onsdag 1,6 pct. til 72,19 kr.

Derudover er der fokus Novozymes, der onsdag fik en voldsom kæberasler af investorerne efter et svagt regnskab, der skuffede på væksten og desuden indeholdt en nedjustering af forventninger til resten af året.

Efterfølgende har en stribe finanshuse - blandt andet Nordea, Jefferies og ABG - skåret i kursmålet for aktien, som onsdag drattede 11,2 pct. til 253,90 kr.

ISLÆNDINGE I FOKUS

Bag sig har investorerne regnskab fra den islandske proteseproducent Össur, der blev offentliggjort onsdag aften. Selskabet havde godt gang i toplinjen i tredje kvartal, mens udviklingen på driften så knap så lovende ud.

I kvartalet omsatte Össur for 129 mio. dollar mod 117 mio. dollar i tredje kvartal sidste år. Det svarer dermed til en fremgang på godt 10 pct., mens det justerede driftsresultat (EBITDA) faldt til 24 mio. dollar fra 25 mio. dollar.

Blandt de mindre selskaber på fondsbørsen vil der torsdag komme regnskab fra den fynske industrivirksomhed Skako, der har været 2016's børskomet på det danske aktiemarked.

Derudover vil der være tal fra Tivoli, Skjern Bank, Banknordik, Nordfyns Bank og Glunz.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen