Berlingske Business

Aktier: Justering sikrede plus til Mærsk

mærsk
Foto:

Den sidste handelsdag i november bragte tidlige julegaver til de danske investorer og i særdeleshed til aktionærer i A.P. Møller-Mærsk, Chr. Hansen og flere af de store banker.

Anledningen var et langt stykke hen ad vejen udsigten til de kvartalsvise justeringer af aktiernes vægt i vigtige indeks som det internationale MSCI-indeks og det hjemlige KAX Cap-indeks.

- Det, der er vigtigst for os, er månedsafslutningen og rebalanceringen af MSCI-indekset baseret på lukkepriser i aften. I Danmark har vi desuden rebalanceringen af KAX Cap-indekset, hvilket har givet anledning til lidt ekstra aktivitet i markedet, siger chefhandler i Danske Bank Mads Zink til Ritzau Finans.

Han peger på, at indeksene ofte følges tæt af de professionelle investorer, der dermed kan blive tvunget til at sælge eller købe aktier alt efter, hvordan aktiernes vægt ændres.

- I KAX Cap i Danmark vægtes eksempelvis Coloplast en del op. Også Danske Bank og A.P. Møller-Mærsk vægtes pænt op, og derfor kan du se nogle stigninger i de aktier i dag, vurderer Mads Zink.

Han peger desuden på, at Chr. Hansens vægt står til at stige i MSCI-indekset. Netop Chr. Hansen var med i toppen af det danske aktiemarked med en stigning på 3,1 pct. til 443,10 kr.

Eliteindekset C20 Cap steg med 1,7 pct. til 1054,97 og er dermed igen inden for rækkevidde af lukkerekorden på 1064,27 fra den 5. august.

PLUDSELIGT UDBRUD I MÆRSK


Blandt de aktier, der står til at få justeret deres indeksvægte, var der fremgang i Danske Bank, der steg 3,1 pct. til 189,50 kr. Coloplast endte 0,8 pct. højere i 573 kr., og B-aktien i A.P. Møller-Mærsk steg 3,6 pct. til 10.780 kr.

Stigningen i Mærsk-aktierne satte ind ret pludseligt kort før kl. 11, hvor Mærsk-aktien skød i vejret med op mod 5 pct. på få minutter. Købsinteressen faldt sammen med oplysninger om en mulig fusion mellem rederierne China Cosco og China Shipping Container Lines, men det er næppe forklaringen, mener Mads Zink, der peger på, at sådanne kraftige udsving ofte skyldes algoritmehandler, eller handelsaktivitet baseret på computerberegninger.

LØFTEDE KURSMÅL


Mere ligetil syntes forklaringen at være på, at Genmab satte lukkerekord i 910 kr. efter en stigning på 2 pct. Forinden havde Deutsche Bank hævet sit kursmål for biotekaktien til 1000 kr. fra tidligere 750 kr. og gentaget anbefalingen "køb".

Løftet kommer forud for lanceringen af kræftmidlet Darzalex, som, den tyske storbank vurderer, har potentiale til at nå et topsalg på 5 mia. dollar årligt.

Fra børshusene kom også en smule godt nyt til Carlsberg, der fik løftet sit kursmål til 600 kr. fra 525 kr. af Nomura. Bryggeriaktien sluttede 2,1 pct. højere i 600,50 kr. og altså særdeles tæt på det nye kursmål efter en stigning på 1,8 pct. Nomuras anbefaling er "neutral".

Blandt vinderne var også forsikringsselskaberne, der dermed langt fra lod sig blæse omkuld af stormen Gorm. Tryg steg med 2 pct. til 137,50 kr., og Topdanmark endte 0,7 pct. højere i 196,30 kr.

FÆRØSK USIKKERHED

Uden for eliteindekset borede Atlantic Petroleum sig ned i kølvandet af sit regnskab for tredje kvartal.

Det færøske olie- og gasselskab nedjusterede forventningerne til 2015 en smule og kan fortsat ikke ytre sig i helt klare vendinger om sin fremtid. Selskabet kæmper fortsat for at tiltrække kapital og ser rimelig mulighed for at det lykkes i de kommende dage eller uger. Udfaldet er dog stadig usikkert, og lykkes det ikke, er det sandsynligt, at olieselskabet går i betalingsstandsning.

Investorerne virkede ikke til at være begejstrede over regnskabet og handlede aktien 17 pct. ned i 10,20 kr.

Blandt mandagens tabere var ligeledes Østjysk Bank, der faldt med 40 pct. til 1,67 kr., men fortsat handles langt højere, end det ellers er muligt at tegne aktier til. Banken er i færd med en kapitalrejsning, der giver mulighed for at tegne aktier til 1 kr. stykket. Tegningsretten faldt med 34 pct. til 0,037 kr.

TV: Katrine Overgaard tager pulsen på aktiemarkederne

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen