Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Aktier: JPMorgan sender FLSmidth til tops

Regnskab fra FLSmidth
Arkivfoto: Smidth Hovedsædet på Vigerslev Alle i Valby Foto:

FLSmidth tager teten på det danske aktiemarked mandag efter en positiv anbefaling fra den amerikanske storbank JPMorgan. Fremgangen sker i et aktiemarked, der er præget af stigninger på langt hovedparten af de europæiske børser.

Investorerne sunder sig fortsat oven på det amerikanske præsidentvalg, og reaktionen på fire år med Donald Trump er mandag morgen blandet på globale aktiemarkeder.

C20 Cap-indekset, der faldt med sammenlagt 1,7 pct. i sidste uge, er åbnet 0,9 pct. højere i 948,95.

FLSmidth ligger forrest i C20-feltet med en stigning på 5,6 pct. til 292,40 kr. Den amerikanske storbank JPMorgan har løftet anbefalingen af FLSmidth til overvægt fra neutral, mens kursmålet er blevet løftet til 315 kr. fra 260 kr.

Det fremgår af Bloomberg News.

En af sidste uges store tabere - Vestas - retter sig 1,2 pct. til 437,80 kr. oven på et kursfald på 13 pct. i sidste uge. Den britiske storbank Barclays har sænket sit kursmål for Vestas, men til 530 kr. fra tidligere 590 kr. Anbefalingen er uændret "overvægt".

Blandt morgenens vindere er også bankerne. Jyske Bank stiger med 1,2 pct. til 311 kr., og Danske Bank ligger også 1,2 pct. højere i 208,10 kr. Obligationsrenterne er steget væsentligt efter det amerikanske præsidentvalg, og det vil gøre det nemmere for bankerne at tjene penge.

Fra børshusene er der også kommet en justering af ALK-Abelló, der har fået sænket sit kursmål til 953 kr. fra 1003 kr. af Handelsbanken. Anbefalingen er fortsat "reducer." ALK-aktien stiger 0,4 pct. til 925 kr.

Bang & Olufsens partner inden for bilradioer, Harman International Industies, overtages nu af elektronikgiganten Samsung, der køber det amerikanske selskab for 8 mia. dollar.

Bang & Olufsen har solgt sine aktiviteter inden for bilradioer til Harman og modtager licensindtægter i forbindelse med salget af B&O's lydsystemer til biler.

Aktien i B&O stiger 0,7 pct. til 76 kr. mandag morgen.

En af mandag morgens største stigninger tilfalder Bioporto, der ligger 5,5 pct. højere i 1,74 kr. Selskabet missede tidligere på året en vigtig godkendelse af selskabets største satsning på det amerikanske marked - en test til brug for nyrepatienter - og har derfor været nødsaget til at skaffe nye penge for at få styr på fremtiden.

Bioporto har derfor udbudt 12,9 mio. nye aktier, hvilket skal give 21,8 mio. kr. i pengekassen.

Tegningskursen er 1,69 kr., svarende til aktiens gennemsnitskurs de seneste fem børsdage.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen