Berlingske Business

Aktier: Italienske banker går til tops

ITALY-FINANCE-ECONOMY-UNICREDIT-BANK
Foto:

De europæiske aktiemarkeder er gået i plus mandag middag, hvor især de italienske banker gør sig positivt bemærket.

Kilder beretter over for Bloomberg News om drøftelser om oprettelsen af en fond, der skal have mandat til at købe aktier i bankerne og hjælpe med at håndtere nogle af bankernes misligholdte udlån.

Blandt andre direktører fra storbankerne Unicredit og Intesa Sanpaolo er ifølge Bloomberg sat i stævne i Rom mandag for at diskutere planerne med embedsmænd fra finansministeriet samt repræsentanter fra centralbanken, skriver Bloomberg.

Underindekset for bankerne stiger næstmest i Europa Stoxx 600-regi og med de italienske banker som de helt dominerende. Banca Monte dei Paschi di Siena ligger over 9 pct. højere, mens Unicredit og Intesa Sanpaolo stiger med henholdsvis 5,3 pct. og 3 pct.

Europa Stoxx 600-indekset ligger ved 12.30-tiden til en stigning på 0,5 pct.

Regnskabssæsonen skydes mandag i gang i USA med regnskabet fra aluminiumsproducenten Alcoa. I Europa kommer der også regnskaber fra blandt andet supermarkedskæden Tesco og servicekoncernen Sodexo i denne uge. Forventningerne til regnskabssæsonen under et er dæmpet lidt i den senere tid, og analytikerne venter ifølge Bloomberg nu, at indtjeningen i Stoxx 600-virksomhederne vil skrumpe i 2016.

- Markedets næste store fokus er regnskabssæsonen, og selv om der ikke er grund til entusiasme om udsigterne, så vil de (aktierne, red.) heller ikke falde ned i en kløft, siger aktiestrateg i Bankhaus Lampe Ralf Zimmerman til Bloomberg News med henvisning til, at analytikerne allerede har sænket forventningerne til regnskaberne.

Blandt teleaktierne stiger norske Telenor med 4,8 pct., efter at indiske medier har skrevet, at koncernen muligvis vil sælge sine indiske aktiviteter.

Telenors kommunikationsdirektør siger til nyhedsbureauet TDN Finans, at selskabet ikke har ændret vurdering i forhold til meldingerne ved årsregnskabet, hvor det blev meldt ud, at det ville overveje alternativerne, hvis ikke indtjeningen kan retfærdiggøres.

/ritzau/FINANS

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen