Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: ISS og Novo sendte C20 i endnu en rekord

Det blev fredag til den 18. lukkerekord i C20 Cap-indekset i år, hvilket blandt andet var trukket af pæne stigninger i Novo Nordisk og ISS.

Ved lukketid var det toneangivende danske indeks steget 0,6 pct. til 955,022 hvilket var nok til endnu en rekord.

ISS meddelte sent torsdag, at EQT og Goldman Sachs havde solgt 35,8 mio. aktier i selskabet, svarende til 19,3 pct. af ISS-koncernen, til en kurs, der ligger nogenlunde på linje med lukkekursen torsdag på 204,1 kr. Det var en smule utraditionelt, da aktieposter af den størrelse normalt bliver solgt med rabat.

Ifølge chefhandler Mads Zink fra Danske Bank skyldes det, at markedet allerede torsdag havde en ide om, at aktiesalget ville finde sted, hvilket pressede ISS-aktien ned. Derudover viste det sig efterfølgende, at Lego-pengetanken Kirkbi havde købt stort op blandt de aktier, der var til salg.

- Nogle af aktierne var øremærket til de store investorer, og så var der ikke så mange aktier til alle de andre investorer. Derudover var det en oprydning, så på den måde var det lidt sidste chance for nogle investorer, siger Mads Zink til Ritzau Finans.

ISS-aktien steg hele 6,3 pct. til 217,00 kr., hvilket er det højeste lukkeniveau siden børsnoteringen for et år siden.

NOVO I KURSHOPLA

Der var også pæn fremgang til Novo Nordisk, men det var der ikke nogen entydig forklaring på. Medicinalselskabet har dog generelt set medvind af, at dollar styrkes, hvilket også var tilfældet fredag, men det var ifølge Mads Zink ikke nok til at forklare stigningen, da Novo-aktien er faldet andre dage, hvor dollar er styrket.

Novo steg fredag 3,5 pct. til 337,80 kr., hvilket også var ensbetydende med en lukkerekord.

I bunden af indekset fandt man GN Store Nord, der ud på eftermiddagen meddelte, at Niels Svenningsen, der er direktør for GN Netcom, stopper på posten den 1. april af familiære årsager. Han bliver afløst af René Svendsen-Tune, der har siddet i GN's bestyrelse siden 2007.

GN-aktien dykkede fredag 0,5 pct. til 153,40 kr. Nyheden om ændringen på ledelsesgangen så dog ikke ud til at bekymre investorerne, og GN har da også fundet en god løsning, vurderer Morten Imsgard, der følger GN som senioranalytiker i Sydbank.

- Der er ingen tvivl om, at det ikke er en optimal situation at stå i. GN står midt i en meget vigtig periode for Netcom, hvor man skal forsøge at positionere sig til den attraktive markedsvækst, der er, siger Morten Imsgard til Ritzau Finans.

- Når det så er sagt, har GN valgt den bedst mulige løsning ved at tage en mand ind fra egne rækker. Det er noget nær det optimale - når der nu skal skiftes direktør - at man tager en, der kender Netcom og har været med i den transformation, som GN har været igennem, fortsætter han.

Tæt på bunden af C20 fandt man også Carlsberg, der ellers kunne notere en mindre styrkelse af den russiske rubel fredag, hvilket kom af, at den russiske centralbank sænkede renten til 14 pct. fra 15 pct.

Det er umiddelbart en god nyhed for det danske bryggeri, der er markedsleder i Rusland, men det så ikke ud til at påvirke investorerne, der sendte Carlsberg-aktien ned med 0,3 pct. til 579,00 kr.

Der var også et mindre fald for Mærsk-aktierne. Konglomeratet meddelte sent fredag, at man skifter ud på ledelsesgangen i containerrederiet Maersk Line, så den nuværende finansdirektør, Jakob Stausholm, bliver erstattet af den 44-årige franskmand Pierre Danet, der kommer fra en stilling i Hewlett-Packard. Mærsks B-aktie dykkede fredag 0,7 pct til 15.210,00 kr.

MINDRE SELSKABER TRAK OVERSKRIFTER

Ellers kom de fleste af fredagens nyheder fra den brede underskov af selskaber på fondsbørsen, der ikke er at finde i C20 Cap-indekset.

Fra morgenstunden fredag var der regnskab fra biotekselskabet Zealand Pharma, der kom ud af 2014 med en omsætning på 154 mio. kr. mod 6,6 mio. kr. året før.

Trods det markante løft på toplinjen var resultatet af den primære drift forsat i minus. I 2014 endte den post på minus 74 mio. kr. mod minus 186 mio. kr. i 2013. For 2015 venter Zealand Pharma driftsomkostninger i niveauet 225-235 mio. kr. og milepælsbetalinger på 140 mio. kr.

Zealand Pharma-aktien faldt 1,5 pct. til 90,00 kr.

Der var desuden atter fokus på Bang & Olufsen, som torsdag meddelte, at koncernen nedlægger 125 stillinger i selskabets AV-division som led i en omstrukturering, hvor udgifterne skal ned.

Hos Danske Bank ser man dog fornuftige perspektiver i Bang & Olufsen-aktien, og banken har af den årsag hævet kursmålet for aktien til 60 kr. fra 50 kr., mens banken stadig anbefaler "køb".

Kursmålsløftet var med til at give medvind til B&O, der fredag steg 4,6 pct. til 49,70 kr. efter at være steget 3,3 pct. torsdag.

Der var også fremgang til Bavarian Nordic i fredagens handel, efter at det amerikanske finanshus Jefferies løftede kursmålet for biotekaktien markant, så det nu hedder 415 kr. mod tidligere 235 kr., mens anbefalingen fortsat hedder "køb".

Ændringen var med til løfte aktien 4 pct. til 336,00 kr.

For at finde fredagens største kursbasker skulle man, noget utraditionelt, skele til Rella Holding, der ellers aldrig får særlig meget opmærksomhed blandt markedsdeltagerne.

Rella meddelte efter børslukketid torsdag, at selskabet vil overdrage alle selskabets B-aktier i Aller Holding tilbage til Aller Holding.

Ifølge Rella Holding kan aktionærerne se frem til et provenu på omkring 77 kr. per aktie, og det kunne aflæses på Rella-kursen fredag, hvor aktien steg hele 56,3 pct. til 73,00 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen