Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Aktier: ISS, Nets og Mærsk sendte C20 Cap i rekord

ISS blev onsdag sendt kraftigt i vejret af et opkøb i USA og en løftet anbefaling af aktien, og den var sammen med stigninger til Nets og A.P. Møller-Mærsk dermed stærkt medvirkende til at sikre endnu en lukkerekord for C20 Cap-indekset.

Det danske eliteindeks endte 0,2 pct. højere i 1083,48 på en dag, hvor udsvingene generelt havde været meget begrænsede på det overordnede plan. Dagen bød på positivt nyt fra de amerikanske jobmarked, men omvendt lidt skuffende tal for serviceindkøbschefernes forventninger (ISM).

- Hvis man ser på indeksniveau, har det været en rimelig rolig dag. De amerikanske ISM-tal for servicesektoren skuffer en smule, men det er ikke noget, der ryster markedet.

- Det virker som om, at de kommende dages møde mellem Donald Trump og den kinesiske præsident fylder mere i investorernes bevidsthed end ISM-tallene, siger senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank.

Mens der overordnet set var relativt små bevægelser i C20-indekset, så var der ganske pæne udsving i de underliggende aktier, hvor særligt ISS skilte sig ud med en stigning på 4,0 pct. til 275,70 kr. Selskabet annoncerede efter børslukketid tirsdag, at det har købt det amerikanske cateringserviceselskab Guckenheimer for en pris på gældfri basis på 1,5 mia. kr.

- Vi synes, at opkøbet giver god mening og passer rigtigt godt ind i ISS' strategi. Det er nok også det, markedet tolker - at det er et godt match. Prisen kan måske forekomme høj, men vi mener faktisk, at når man kigger ind i fremtiden og de synergier, der kan implementeres, så ser opkøbet fornuftigt ud, siger Martin Munk.

ISS-aktien nød endvidere godt af, at finanshuset Carnegie valgte at hæve anbefalingen af aktien til "køb" fra "hold". Nets havde også en god dag og endte 2,7 pct. højere i 114,10 kr., efter at selskabet annoncerede et opkøb i Finland for op til 224 mio. kr.

- Det bliver også taget positivt op af markedet. Det er ikke noget vildt stort opkøb og ikke noget, der ændrer casen, men når det så er sagt, så har vi jo en positiv anbefaling af aktien. Vi synes, at den er faldet for meget blandt andet på den omtale, der har været om Mobilepays indtog på betalingsserviceområdet, siger Martin Munk.

En stigning i oliepriserne smittede positivt af på gruppen af olierelaterede selskaber i Europa, og herhjemme fulgte Mærsk-aktierne trop med en stigning i selskabets B-aktie på 1,7 pct. til 11.730 kr. Prisen på en tønde Brent-olie er i løbet af de seneste syv handelsdage steget til 54,70 dollar fra 50,90 dollar.

I bunden af C20 lå Genmab med et fald på 2,5 pct. til 1257 kr. Aktien er faldet godt 10 pct. siden torsdagens nyhed om, at det sammen med partneren Janssen har valgt at droppe at udvikle kræftmidlet Darzalex som solobehandling i lymfekræftformen non-Hodgkin lymfom (NHL).

Endvidere fortsatte faldet i Pandora, der tirsdag var tynget af tal, der viste et dramatisk fald i USA's import af smykker fra Thailand i februar.

- Det er tal, der skaber nogle bekymringer om det amerikanske marked, som har voldt problemer for Pandora på det seneste. Men man skal nok passe på med at tolke for meget på de tal, som blandt andet kan være påvirket af lagerforskydninger, siger Martin Munk.

Pandoras aktie faldt 1,6 pct. til 718 kr.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen