Berlingske Business

Aktier: ISS får analytikerroser på kølig aktiedag

Det tegner til små udsving i de store C20-aktier tirsdag morgen, hvor et par mindre kursmålsløft til Novo og ISS kan tiltrække sig opmærksomhed.

Klimaet på aktiebørserne virker imidlertid ikke alt for lunt tirsdag morgen. Godt nok steg de amerikanske aktier en anelse efter dansk børslukketid mandag, men i Asien ligger børserne overvejende i minus, og det gælder også de amerikanske aktiefutures .

Det danske C20 Cap-indeks kan dermed genoptage de yoyo-svingninger omkring nullet, der kendetegnede udviklingen mandag eftermiddag. Indekset indledte ugen med et samlet fald på 0,06 pct. til 943,88.

- Retningen tegner lidt ned fra åbningen, men det kan hurtigt vende, siger aktierådgiver i Nordea Jesper Bamberger til Ritzau Finans.

Selskabsmæssigt ventes Royal Unibrew og G4S tirsdag at tiltrække sig opmærksomhed med deres årsregnskaber. Unibrews regnskab kommer dog først sent på dagen, mens G4S har leveret tal allerede fra morgenstunden.

Den britiske sikringskoncern realiserede en underliggende omsætning på 6750 mio. pund i 2014 mod 6496 mio. pund i 2013, mens driftsresultatet (EBITA) underliggende steg til 424 mio. pund fra 393 mio. pund i 2013.

G4S, der vanen tro ikke kommer med deciderede forventninger til 2015 men udstikker et løfte om vedvarende og profitabel vækst, faldt med 1 pct. mandag til 30,30 kr.

Blandt C20 Caps medlemmer kan der komme fokus på Novo Nordisk og ISS, der begge har været til eftersyn hos analytikere.

Novo får således hævet sit kursmål hos det amerikanske børshus Jefferies til 345 kr. fra 320 kr. Det er et stykke over slutkursen mandag på 320,60 kr., hvor Novo-aktien faldt med 0,2 pct., men berettiger uændret til anbefalingen "hold".

ISS' nye kursmål hos SEB er 250 kr. - en stigning fra 230 kr. - og er fortsat ledsaget af anbefalingen "køb". Servicekoncernens aktie faldt mandag med 1 pct. til 209,20 kr.

Royal Unibrews årsregnskab kommer sent tirsdag efter børslukketid og herfra kan der være en lille skuffelse under opsejling, mener Nordea.

- Vi ser risiko for, at markedets forventninger til 2015 er lidt for høje. Royal Unibrew er formentlig lidt presset i Finland samt på markederne i Baltikum, siger Jesper Bamberger.

Han venter ikke desto mindre, at det går godt med integrationen af det finske bryggeri Hartwall, men Nordea ligger lidt lavere end markedsforventningerne til Unibrews resultater i 2015, der er en omsætning på 6186 mio. kr. og et driftsresultat på 894 mio. kr.

- Man skal også være opmærksom på, at Unibrew er kendt for at være lidt konservative, når det kommer med forventninger. Det der så kan trække i den anden retning er større end ventede aktietilbagekøb og udbytter, siger Jesper Bamberger.

Forventningen i Nordea er et aktietilbagekøb i 2015 på 250 mio. kr. samt et udbytte for det overståede regnskabsår på 30 kr. per aktie.

Tilbage i C20 skal A.P. Møller-Mærsk se, om aktierne kan holde fast i mandagens kursrekord, efter en stigning på 1,9 pct. til 15.380 kr. Rederiet har netop lukket tjenesten Daily Maersk inden for containerfart på grund af manglende villighed blandt kunderne til at betale ekstra for pålidelig service. Mærsk er desuden ifølge Berlingske Business klar til at sælge sin ejerandel i offshorerederiet Esvagt.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen