Berlingske Business

Aktier: Investorerne vil afvente ugens nøgletal

AKTIEHANDEL
ARKIVFOTO. Foto:

Det ser ud til at blive en forholdsvis rolig start på det danske aktiemarked mandag med lille pil ned ad, på en dag hvor investorerne formentlig indtager en afventende position, inden det senere på ugen går løs med blandt andet rentemøde i Den Europæiske Centralbank og amerikansk arbejdsmarkedsrapport.

Sådan lyder vurderingen fra senioraktierådgiver Jesper Bamberger fra Nordea.

- Overskriften i dag er stilhed før stormen på aktiemarkederne, og det skyldes, at vi får nogle markante nøgletal og ECB-møde senere i denne uge. Så det bliver en smækfyldt uge med rigtig vigtige begivenheder, men ikke så mange af dem i dag, siger Jesper Bamberger til Ritzau Finans.

Pandora opjusterer forventninger til årets omsætning

Han påpeger, at der i lyset af søndagens storm kan komme ekstra fokus på forsikringsselskaberne mandag.

- I dag kommer der måske lidt fokus på forsikringsselskaberne i forhold til, hvad stormen kommer til at betyde. Konklusionen er, at den ikke kommer til at betyde så meget, men når det er sagt, vil selskaberne stadig komme til at have højere omkostninger i fjerde kvartal end i et normalt år, siger Jesper Bamberger.

Han vurderer, at forsikringsselskabernes aktier i dagens handel kan sætte sig end smule.

Fredag endte Tryg-aktien med et fald på 0,6 pct. til 134,8 kr., mens Topdanmark-aktien steg 0,9 pct. til 195 kr. Alm. Brand endte med en stigning på 0,7 pct. til 46,2 kr.

Mandag morgen ligger amerikanske futures for de tre toneangivende indeks alle til fald mellem 0,1 pct. og 0,2 pct., mens den tyske DAX-future falder 0,1 pct. Det er blandt andet frygt for, at chefen for Federal Reserve, Janet Yellen, på onsdag vil antyde, at den amerikanske rente vil blive hævet, som er med til at skabe den dårlige stemning.

Fredag endte det danske eliteindeks, C20 Cap-indekset, med en stigning på 0,3 pct. til indeksværdi 1037,21.

Allerede fra morgenstunden kan der komme fokus på Carlsberg, som har fået løftet kursmålet af det japanske finanshus Nomura til 600 kr. fra 525 kr. Finanshuset fastholder anbefalingen "neutral".

Carlsberg B-aktien endte fredag med et fald på 0,5 pct. til 588 kr.

Ligeledes har Genmab fået løftet kursmålet af Deutsche Bank til 1000 kr. fra 750 kr. Deutsche Bank holder fast i sin købsanbefaling af aktien.

Genmab endte fredagen med en stigning på 1,9 pct. til 892,5 kr.

- På en dag hvor der ikke sker så meget, kan de her kursmålsjusteringer godt påvirke aktierne. Det er ikke noget, der bærer aktierne så meget, men ikke desto mindre kan det godt være med til det, lyder det fra Jesper Bamberger.

Udenfor eliteindekset er Atlantic Petroleum mandag morgen kommet med regnskab for tredje kvartal.

Det færøske olie- og gasselskab nedjusterede forventningerne til 2015 og venter nu en samlet produktion på 480.000 tønder. Det primære driftsresultat før af- og nedskrivninger samt efterforskningsudgifter (EBITDAX) ventes dog uændret at blive "positivt".

Tidligere ventede selskabet en samlet produktion på 495.000 tønder og et positivt primært driftsresultat før af- og nedskrivninger samt efterforskningsudgifter (EBITDAX).

Selskabet omsatte i kvartalet for 47,6 mio. kr. mod 63,4 mio. kr. i samme kvartal sidste år. For perioden landede selskabet et nettounderskud på 112,6 mio. kr. mod et underskud på 40,5 mio. kr. i samme kvartal sidste år.

Selskabet kæmper fortsat for at tiltrække kapita, men venter det lykkes.

SWISSBANKS-PENALTY/DEUTSCHE-BANK

Fredag endte selskabets aktie med et fald på 1,6 pct. til 12,3 kr.

Porebetonproducenten H+H Internationals kan ligeledes tiltrække sig opmærksomhed mandag, efter at Økonomisk Ugebrev Formue har skrevet, at aktien er særdeles interessant efter en kursstigning på 22 pct. i løbet af syv dage, hvilket var et resultat af selskabets regnskab for tredje kvartal.

- En sådan stigning er altid interessant, men for H+H's vedkommende er den specielt interessant, da den illustrerer et holdningsskift hos investorerne, som kan føre kursen væsentligt højere på, konstaterer ugebrevet.

Fredag endte H+H-aktien med en stigning på 3,8 pct. til 81 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen