Berlingske Business
17:25Rederiet Torm ser nu 2017-resultat ende på 0-5 millioner

Aktier: Investorerne træder på bremsen

Der er som ventet mindre fald på de amerikanske børser fra start fredag, og dermed ser ugen ud til at slutte en anelse tamt, efter at markederne torsdag steg markant oven på en svækkelse af dollar.

Efter kort tids handel fredag eftermiddag falder det brede S&P 500-indeks 0,3 pct. Nasdaq er åbnet 0,1 pct. lavere, mens faldet i Dow Jones er på hele 0,5 pct.

Selskabsmæssigt bærer fredagen præg af, at regnskabssæsonen efterhånden er ovre på Wall Street, men der har dog været et par enkelte kvartalsopdateringer sent torsdag. Desuden kan investorerne notere sig, at dollar igen styrkes til 1,0572 dollar per euro fredag mod 1,0637 torsdag eftermiddag.

Sent torsdag var der regnskab fra selskabet FXCM, der udbyder valutahandel på nettet. Selskabet kom ud af fjerde kvartal sidste år med en markant højere bundlinje, end der var ventet i markedet, da den justerede indtjening per aktie landede på 0,2 dollar mod en forventning om en indtjening på 0,17 dollar ifølge Bloomberg News.

Toplinjen var ligeledes bedre end ventet, da markedet forud for regnskabet havde forventet en omsætning på 129 mio. dollar, men her formåede FXCM altså også at overraske, idet toplinjen landede på 134,7 mio. dollar.

FXCM-aktien stiger 14,5 pct. til 2,46 dollar kort inde i fredagens handel.

For selskabet El Pollo Loco, der ejer en kæde af restauranter, er fredagen også startet positivt. Selskabet kom sent torsdag med regnskab for de sidste tre måneder af 2014, der overraskede til den positive side. Selskabet realiserede således en proforma-indtjening per aktie på 0,14 dollar, hvilket var et godt stykke over de ventede 0,12 dollar.

For 2015 venter El Pollo Loco en justeret indtjening per aktie på 0,67-0,71 dollar. Her havde analytikerne på forhånd sat næsen op efter et plus på 0,68 dollar per aktie ifølge Bloomberg News.

Investorerne tager pænt imod regnskabet, da El Pollo Loco-aktien stiger 12,3 pct. til 27 dollar.

Derimod er der pres på olieselskabet Conocophillips samt olieserviceselskabet Schlumberger, der begge er startet i rødt. For begge selskaber er det et mindre fald i olieprisen i forhold til torsdag, som er med til at presse aktierne.

Conocophillips falder 0,6 pct. i 61,02 dollar, mens Schlumberger kort inde i fredagens handel dykker 0,9 pct. til 80,2 dollar.

Fredagen indeholder ikke meget nyt, hvad angår økonomiske nøgletal. Ud på eftermiddagen bliver det foreløbige Michigan-tillidsindeks for marts dog offentliggjort. Økonomerne venter ifølge Bloomberg News en stigning i indekset til 95,5 fra 95,4 i februar.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen