Berlingske Business

Aktier: Investorerne ser bort fra handelskrig i grøn åbning

Det er med truslerne om en eskalerende handelskrig i baghovedet, at investorerne i USA tirsdag har taget fat på handlen. Det ser dog ikke ud til at påvirke humøret specielt meget, da de tre ledende indeks alle er åbnet med stigninger på 0,2 pct. i den tidlige handel.

De amerikanske aktier oplevede mandag de kraftigste fald siden april, og der var især nedtur for teknologiaktierne, som ellers har sat rekord efter rekord, mens det bredere aktiemarked har lidt under bekymringen for handelskrig.

Det brede S&P 500-indeks faldt mandag med 1,4 pct., mens Dow Jones-indekset med blot 30 aktier i sig smed 1,3 pct. Teknologitunge Nasdaq førte dog an i den negative stemning og faldt 2,1 pct.

I mandagens tidlige handel er General Electric kommet godt fra start og stiger med 6,6 pct. fra åbningen. Selskabet har planer om at fokusere og slanke konglomeratet, skriver Wall Street Journal. Selskabets aktiviteter inden for sundhedspleje skal ifølge avisens kilder udskilles i et selvstændigt selskab. Desuden planlægger GE at sælge sin ejerandel i olieserviceselskabet Baker Hughes.

Anderledes trist ser det ud for den verdenskendte motorcykelproducent Harley-Davidson, der fortsætter, hvor selskabet slap mandag og fortsat falder - tirsdag med 1,7 pct.

Motorcykelproducenten bekendtgjorde i går, at man agter at flytte produktion ud af USA som følge af den told, EU har lagt på de store amerikanske maskiner.

Til gengæld genvinder Brown-Forman lidt og stiger med 0,43 pct. i den tidlige handel. Selskabet producerer den amerikanske whisky Jack Daniel's, der er et yndet sprutmærke for rock 'n' rollere, udtrykker bekymringer om udviklingen med øgede told og fortæller, at man har flyttet store lagere af mørk spiritus for at undgå toldsatsen fra EU. Mandag faldt aktien med 3 pct.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen