Berlingske Business

Aktier: Investorerne samler Pandora op efter direktørexit

PANDORA-REDUNDANCIES/
Foto:

Det problemramte smykkeselskab Pandora stiger fra åbningen torsdag efter sit halvårsregnskab og meddelelsen om, at topchef Anders Colding Friis stopper med udgangen af august. Også Ørsted har lagt fint fra land efter et opkøb i USA og en oppræcisering af forventningerne i sit kvartalsregnskab. Selve C25-indekset stiger 0,3 pct. til 1135,04.

Pandora er det helt varme emne torsdag morgen. Efter mandagens kraftige nedjustering har spørgsmålene hobet sig op, og presset på topchef Anders Colding Friis har nu kostet ham jobbet.

Regnskabet for andet kvartal vidner om store udfordringer, og i ABG Sundal Collier vurderer aktiechef Tue Østergaard, at morgenens meldinger fra Pandora peger i flere retninger for stemningen om aktien.

»Markedet har været stærkt utilfreds med, hvad der er foregået, så jeg tror, at markedet vil opfatte ledelsesskiftet som noget positivt,« siger Tue Østergaard til Ritzau Finans.

Til gengæld er regnskabet langt fra opmuntrende, og der er især to ting, der stikker i øjnene, mener Tue Østergaard.

»Det ene er, at det er selskab, der muligvis skal gentænke sig selv. For salget af charms falder med 10 pct., og for et selskab, hvor det udgør 53 pct. af omsætningen, er det selvfølgelig en stor udfordring,« siger Tue Østergaard.

Det andet sløje punkt i regnskabet er et fald i salget fra franchise-konceptbutikkerne på 30 pct. i lokal valuta til 984 mio. kr. i andet kvartal.

»Så jeg tror, at investorerne vil kigge det her grundigt igennem over de næste måneder. For det er deres forretningsmodel, vi er tvivl om,« siger Tue Østergaard.

Pandora stiger fra morgenstunden 7,5 pct. til 367,70 kr., men har langt fra indhentet tirsdagens nedtur, hvor aktien styrtdykkede fra kurs 430 kr.

ØRSTED STIGER PÆNT

Morgenens anden regnskabsaktuelle C25-selskab, Ørsted, stiger 4 pct. til 400,90 kr. Prognosen for 2018 bliver fastholdt, omend resultaterne ventes i den høje ende af prognoseintervallet, der lyder på en driftsindtjening (EBITDA) i størrelsesordenen 12,5-13,5 mia. kr.

Ørsted har desuden købt det amerikanske selskab Lincoln Clean Energy, og det ventede salg af halvdelen af havvindparken Hornsea 1 er fremrykket til andet halvår af 2018.

Genmabs sene regnskab onsdag viste atter positive takter for kræftmidlet Darzalex i andet kvartal, hvor selskabet dog måtte se såvel top- som bundlinjen vige. JPMorgan har siden løftet Genmab-kursmålet med 50 kr. til 1200. Aktien falder 1,5 pct. til 1044,50 kr. fra åbningen.

FLSmidth er hævet af DNB til "køb" fra "hold" og stiger 3 pct. til 415 kr. efter et næsten tilsvarende fald onsdag i kølvandet af sit regnskab.

Comeback er der langt fra til Lundbeck, der ligger nederst i C25 og dykker 2,5 pct. til 370,70 kr. Onsdag faldt aktien over 14 pct. efter sit kvartalsregnskab. Tallene viste ellers en ganske pæn udvikling, men i andet halvår bliver indtjeningen noget lavere end i de første seks måneder.

Solar falder 4,6 pct. til 388 kr. fra åbningen. Ledelsen fastholder i morgenens regnskab forventningerne til 2018 om en omsætning på 11,4 mia. kr. og et EBITA-resultat efter omkostninger på 345 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen