Berlingske Business

Aktier: Investorerne lægger rentepanikken bag sig i Asien

AUSTRALIA STOCK MARKET
Foto:

Der blæser positive vinde over de asiatiske aktiebørser fredag morgen.

Panikken over en eventuel renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank Federal Reserves side allerede i juni har lagt sig, og investorerne tror ikke på et hurtigt træk fra den pengepolitiske komité, FOMC.

- På trods af tilkendegivelserne fra Federal Reserve, er markedet fortsat skeptisk over for sandsynligheden for en renteforhøjelse i juni eller juli. Prissætning for en juni- eller juli-renteforhøjelse er blevet trimmet en anelse, og dollarindekset er trukket lidt tilbage, pointerer markedsanalytiker Angus Nicholson fra IG Ltd. i Melbourne i et notat ifølge Bloomberg News.

Taler fra de to vigtigste Federal Reserve topfolk, Stanley Fischer og William Dudley, der er henholdsvis centralbankchef Janet Yellens højre hånd og topchef i Federal Reserve of New York, torsdag fremhævede ikke juni som et oplagt tidspunkt for en renteforhøjelse. Blot blev juni nævnt i en kommentar fra William Dudley som "fortsat i live".

Samtidig afventes G7-mødet i Sendai i det nordlige Japan, hvor finansministre og centralbankchefer fra verdens syv største økonomier sætter hinanden i stævne frem til og med lørdag.

I Tokyo stiger det toneangivende Nikkei 225-indeks 0,5 pct., og det bredere Topix-indeks øger 0,4 pct.

Også de kinesiske markeder på fastlandet ligger med beskedne plusser. Såvel Shanghai Composite som CSI 300-indekset handles med et plus på 0,1 pct. Hang Seng i Hongkong lægger til gengæld fra med en stigning på 1,2 pct.

På de øvrige børser ligger det sydkoreanske Kospi-indeks med et marginalt plus, mens Taiwans Taiex-indeks stiger 0,5 pct., og Singapores Strait Times øger 0,8 pct.

ASX-indekset i Sydney slutter ugen af med et plus på 0,5 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger klokken 06.45 fredag med stigninger på 0,3-0,4 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen