Berlingske Business
08:37Firmaernes salg har aldrig været større

Aktier: Investorerne godkender SAS-regnskab med stigning

sas
Foto:

Det danske aktiemarked genvandt en smule af sin styrke tirsdag, og det ser ud til, at onsdag også vil være en dag præget af omend små stigninger. C20 Cap stiger onsdag morgen med 0,5 pct. til 1014,8.

- Men det bliver en dag, hvor markedet venter på den amerikanske rentemeddelelse, der kommer onsdag aften, når handlen er lukket. Aktiemarkedet vil være præget af små stigninger - men fokus vil være på den amerikanske centralbank, og især på pressemødet efterfølgende, siger Jesper Bamberger, senioraktierådgiver i Nordea, til Ritzau Finans.

sas

Eliteindekset bygger videre på tirsdagens stigning, hvor blandt andet en mindre stabilisering i oliepriserne var med til at trække investorernes mundvige - og aktiemarkederne - op. Men Nordeas seniorstrateg vurderer, at olie- og råvarepriserne vil være trukket en smule i baggrunden onsdag, da det er den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der ventes på.

Udenfor eliteindekset er det SAS, der får alvor løfter sig. SAS kom med regnskab for 2014/15 inden markedet åbnede, og det viste et overskud før skat i årets sidste kvartal på 867 mio. svenske kr. mod et underskud i samme kvartalet regnskabsåret før på 450 mio. svenske kr. For hele året landede overskuddet på 1,4 mia. svenske kr. mod et underskud året før på 918 mio. svenske kr.

- SAS ser ud til at være bedre flyvende end det, jeg havde regnet med. Selv med nedskrivningen på Widerøe leverer SAS faktisk et bedre nettoresultat, end det der var ventet. Det fortæller meget godt historien om, at fjerde kvartal har været rigtigt godt for SAS, siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, til Ritzau Finans.

Samtidig melder SAS ud, at man venter et "positivt" resultat i 2015/16. SAS har fået luft under aktiekursen og stiger med 9,3 pct. med til 18,80 kr.

I C20 Cap er det Vestas, der fører an med flere længder i forhold til kollegerne. Aktien stiger med 3,5 pct. til 471,40 kr. Det er nyheder fra det vigtige amerikanske marked, hvor der ser ud til at være en femårig forlængelse af skatterabatordningen PTC på vej, der får aktien i vejret. Bloomberg News skriver, at Republikanerne vil stemme om et forslag torsdag om en forlængelse af aftalen frem til 2020, hvorefter den skal udfases.

- Det er helt klart en positiv melding for Vestas - også selv om forlængelsen ikke bliver femårig. Men det vil være med til at fjerne en del usikkerhedsfaktorer, der er på det amerikanske marked, siger Jesper Bamberger.

Jacob Pedersen, ser det som "uhyre positivt", at det ser ud til, at ordningen forlænges. Han kalder det en "sekssporet motorvej af muligheder, der åbner sig for Vestas" og konstaterer:

- Det sker endda på et marked, som Vestas i forvejen står stærkt på. Vestas har så aldrig haft bedre muligheder for vækst. Om fem år vil vindenergi være så konkurrencedygtig, at industrien til den tid kan leve uden støtte de steder, hvor det giver mening at opføre vindmøller, siger Jacob Pedersen.

I toppen ligger også Genmab, der stiger med 1,1 pct. til 929 kr. uden selskabsspecifikt nyt, samt William Demant der har fået løftet sit kursmål hos amerikanske Jefferies til 606 kr. fra 550 kr. Banken holder dog fast i den neutrale anbefaling "hold". William Demant stiger onsdag morgen med 0,8 pct. til 677 kr.

Den anden vej går det for Coloplast, efter medicoselskabet har fået sænket sin anbefaling til "underperform" fra "hold" hos selvsamme Jefferies. Kursmålet løftes samtidig til 488 kr. fra 410 kr., fremgår det af Bloomberg News. Aktien ligger i bunden med et fald på 0,8 med til 539,50 kr.

SWEDEN ECONOMY SAS ANNUAL REPORT 2013

TDC har fået sænket sit kursmål hos tyske Berenberg til 38 kr. fra 43 kr. Anbefalingen er uændret "hold". Samtidig har teleselskabet oplyst, at det har fundet en ny finansdirektør hos Codan. Det er Stig Patswa, der også har haft job hos DSB, Mærsk og Saxo Bank, der skal fylde stolen ud. TDC ligger dog og kæmper med Coloplast om pladsen som bundprop. Aktien falder med 0,7 pct. til 32,60 kr. i de første handler onsdag.

Tryg stiger med 0,9 pct. til 132,40 kr. efter at have fået løftet sit kursmål hos Berenberg til 142 kr. fra 133 kr. med en fortsat "hold"-anbefaling.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen