Berlingske Business
17:42

Aktier: Investorer trak sig ud på sidelinjen

564998512.jpg
Onsdag morgen er der kursfald i Tokyo.

De amerikanske investorer trak sig tilbage på Wall Street tirsdag, hvor de risikobetonede aktiver blev lagt på hylden inden torsdagens potentielt markedsdominerende begivenheder med valg i Storbritannien, pengepolitisk møde i Den Europæiske Centralbank og ikke mindst høringen med den fyrede FBI-direktør James Comey som hovedingredienser.

S&P 500-indekset sluttede tirsdag med et minus på knap 0,3 pct. i 2429,33. Det tunge Dow Jones-indeks faldt 0,2 pct. og lukkede i 21.136,23, og Nasdaq-indekset droppede godt 0,3 pct. til indeksværdien 6275,06.

Onsdag morgen er der kursfald i Tokyo, mens de øvrige asiatiske markeder ligger blandet. De amerikanske futures handles samtidig med små stigninger på under 0,1 pct.

»Der er mange ting på tapetet torsdag. Hvis man leder efter dage, hvor der kan ses frem til en længe ventet volatilitet, vil jeg sige, at det sandsynligvis vil være torsdag og fredag. Investorerne er nødt til at positionere sig til, hvad der kan ske torsdag, så der bliver taget noget risiko ud af markedet,« siger chefmægler Anthony Conroy fra finanshuset Abel Noser i New York til Reuters.

Interessen samler sig blandt andet om det britiske parlamentsvalg, der skal give indikationer om vælgernes syn på landets exit fra EU. De seneste opinionsundersøgelse viser stærk divergerende udfald, og mange investorer fravælger at tro på undersøgelserne, der over de seneste år har vist sig mere vildledende end vejledende.

Den Europæiske Centralbanks pengepolitiske møde kan give nye indikationer om det imødesete skifte mod et mere optimistisk syn på økonomien, mens høringen med den tidligere FBI-direktør James Comey i Senatet i Washington er potentielt sprængstof for præsident Donald Trump, hvis han har lagt hindringer i vejen for FBI's undersøgelser af eventuelle forbindelser mellem Trumps kampagne og Rusland op til præsidentvalget i 2016.

Høringen kan kaste grus i det allerede noget flagrende momentum omkring Trumps politiske dagsorden med deregulering, skattelettelser og infrastrukturinvesteringer.

BREDE KURSFALD

Der var brede fald blandt undergrupperne i S&P 500-indekset tirsdag.

Værst gik det ud over forbrugeraktierne med fald i 68 af gruppens 84 selskaber. Macy's droppede 8,2 pct. efter en meddelelse om, at varehuskædens marginer kan skrumpe yderligere. Det ramte kollegerne med et fald i J.C. Penney på godt 4 pct. til følge, mens Nordstrom og Dollar General skred knap 4 pct., og Kohl's lukkede med et minus på lige under 6 pct.

Også industrisegmentet havde en skidt dag med generelle fald til alle de store velkendte selskaber som Boeing, Lockheed, Caterpillar og General Electric. Samlet faldt industrigruppen 0,6 pct.

Eneste rigtigt positive segment var energi. Stigende oliepriser på baggrund af politisk uro i Mellemøsten samt et overraskende fald i de amerikanske olielagre i den ugentlige opgørelse fra American Petroleum Institute trak alle de store olieselskaber op.

Exxon steg 1,2 pct., og Chevron øgede 1 pct., mens hele sektoren lukkede med et plus på 1,2 pct.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen