Berlingske Business

Aktier: Investorer bremsede op inden vigtig jobrapport

De amerikanske aktieinvestorer mistede lysten til at spille med torsdag. Det betød et gennemgående surt marked, mens der blev skævet til fredagens ekstremt vigtige arbejdsmarkedsrapport.

S&P 500-indekset faldt knap 0,8 pct. til 2083,56, mens Dow Jones dykkede 0,7 pct. til 17.419,75. Teknologiaktierne i Nasdaq-indekset blev dagens største taber med er fald på 1,6 pct. til 5056,44.

Nervøsiteten i markedet op til fredagens arbejdsmarkedsrapport gav anledning til usædvanligt store køb og salg på diverse nyheder.

- Det er ligesom panik-køb og panik-salg. Reaktionerne i markedet er lige voldsomme i forbindelse med virksomhedernes regnskaber - nogle gange op og nogle gange nedad, siger chefinvestor Walter Todd fra Greenwood Capital til Bloomberg News.

Dagens eneste nøgletal var de ugentlige data for ledighedskøen, som viste at 270.000 amerikanere meldte sig som førstegangs-ledige i sidste uge. Det var lidt færre end de 272.000 ventede.

Blandt selskaberne stod det professionelle netværk Linkedin for skud efter onsdag aftens præsentation af kvartalsregnskab. Manglende vækst i Linkedins kerneforretning skuffede analytikerne, der torsdag sendte aktien ned med 1,7 pct.

21st Century Fox kunne slutte sig til serien af medievirksomheder med reducerede forventninger. Tidligere på uge nedjusterede såvel Time Warner som Walt Disney, og torsdag skulle Fox stå til regnskab for en nedjusteret prognose for 2016. Nedjusteringen blev fremsat sent onsdag i et ellers ganske pænt fjerdekvartalsregnskab, men reaktionen var klar - aktien faldt 6 pct.

Også tv-distributøren Viacom skuffede med et større fald i omsætningen end forudset blandt analytikerne. Reklameindtægterne faldt samtidig for fjerde kvartal i træk. Viacom blev straffet med en kursfald på 14 pct.

Den amerikanske elbilproducent Tesla måtte også ned og bide i græsset efter osndag aftens nedjustering af prognosen for leverancer af modellerne S og X. Teslas aktier faldt 8,9 pct.

Sodavandsgiganten Coca-Cola har indledt fusionsforhandlinger med tre europæiske selskaber, der i dag samarbejder med tapning af Cola på flaske i blandt andet Tyskland og Spanien. Fusionen skal konsolidere og effektivisere markedet og reducere omkostningerne, skrev Wall Street Journal. Coca-Cola faldt 0,5 pct.

85 pct. af virksomhederne i S&P 500 har nu fremlagt deres regnskaber. Ifølge Bloomberg har omkring tre fjerdedele af dem slået forventningerne til resultatet, mens cirka halvdelen overraskede positivt, når det drejer sig om omsætningen.

Fredag morgen ved 6-tiden dansk tid er investorerne efter let positive om dagens udvikling. Futures på de amerikanske aktieindeks handles med små stigninger under 0,1 pct. i Asien.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen