Berlingske Business
17:42

Aktier: Investorbegejstringen blomstrede i USA

Aktier
De amerikanske aktier fortsatte den positive udvikling på Wall Street onsdag. Foto:

De amerikanske aktier fortsatte den positive udvikling på Wall Street onsdag.

Kursstigningerne kommer som reaktion på en underliggende stærk udvikling i den amerikanske økonomi, mens en øget sandsynlighed for en renteforhøjelse fra forbundsbanken, Federal Reserve, er trængt i baggrunden.

Onsdag lukkede S&P 500-indekset med en stigning på 0,7 pct. i 2090,54. De tunge aktier i Dow Jones øgede 0,8 pct. til 17.851,51, mens Nasdaq-papirerne lukkede med en stigning på 0,7 pct. i 4894,89.

»Markedet er ved at komme frem til, at en renteforhøjelse i juni eller juli ikke er en speciel dårlig ting. Der var et mindre chok, da sandsynligheden for en renteforhøjelse viste sig at stige, men vi har haft anstændige boligdata, og selv om de økonomiske data stadig er lidt blandede, ser det ikke dårligt ud,« siger senior portefølje-manager Anwiti Bahuguna fra Columbia Threadneedle Investments til Bloomberg News.

Torsdag morgen synes optimismen dog at være ved at løbe tør for damp trods pæne asiatiske aktiemarkeder. De amerikanske aktiefutures falder 0,1-0,2 pct.

Onsdagens opgørelse over de amerikanske indkøbschefers tillid i servicesektoren var lavere end ventet. Ifølge den foreløbige aflæsning af PMI Service endte den på 51,2 i maj mod 52,8 måneden før. Hos økonomerne var der ventet et indeks på 53.

Samtidig faldt det samlede PMI-indeks til 50,8 fra 52,4 måneden før.

Ni af ti sektorer steg

Der var kun en enkelt rød lanterne i S&P-indekset. Ni af de ti undersegmenter steg med energisektoren som største bidragsyder med en stigning på 1,5 pct., mens kun forsyningssektoren dykkede under nulpunktet med et fald på 0,3 pct.

Olieselskaberne var igen investordarlings, efter at en tønde olie var oppe at snuse til 50 dollar per tønde. Chevron tog teten med et plus på 1,6 pct., mens Exxon Mobil begrænsede stigningen til 0,7 pct.

Finanssektoren stortrivedes også og nåede det højeste niveau siden begyndelsen af ​​januar. Bank of America og JPMorgan steg begge i omegnen af 1,5 pct., mens Citigroup spurtede fra feltet med en stigning på 2,4 pct.

Bud på Yahoo

Yahoo har ifølge anonyme kilder modtaget et bud på sin internetsøgnings kerneforretning fra telefongiganten AT&T. Også Verizon er byder og står som favorit til at vinde en budkrig, selv om selskabet ikke har givet det højeste bud i første runde. Yahoo faldt 5,2 pct.

Den kinesiske e-handelsplatform Alibaba er ifølge New York Times under granskning af de amerikanske børsmyndigheder for overtrædelse af amerikansk bogføringspraksis. Aktien faldt 6,8 pct.

CSC fik kanonstigning

Medvind var der til gengæld til Hewlett Packard Enterprises, der ifølge New York Times har planer om at udskille sin teknologiserviceenhed og fusionere enheden med Computer Sciences Corp. - CSC - i en aftale til en værdi af 8,5 mia. dollar. HP Enterprices steg 6,8 pct., mens CSC røg op med ikke mindre end 42 pct.

Smykkeselskabet Tiffany fremlagde et skuffende regnskab præget af omsætningsfald og modvillige impulskøb fra turister. Forventningerne holdt dog investorernes mod oppe, og aktien lukkede 0,1 pct. højere.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen