Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Aktier: Indledende positiv indstilling blev skudt ned i USA

Efter en ellers positiv start vendte det amerikanske aktiemarked igen næsen nedad i dagens løb på Wall Street tirsdag.

Igen var det råvare- og energiselskaberne, der måtte stå for skud efter nye fald i olie-og metalpriserne.

Der var ellers lagt op til kursstigninger efter en god begyndelse på regnskabssæsonen med stærke data fra aluminiumsproducenten Alcoa. Men de fortsatte prisfald i især metalpriserne fik investorerne til at være mere afventende.

- Indtil vi har nogle konkrete indtjeningsdata i en større sammenhæng, vil markedet være noget diffust, og det, blandet med volatilitet, er ikke et godt investeringsmiljø, siger chefinvesterings-officer Kevin Divney fra Beaconcrest Capital Management til Bloomberg News.

- Det er det samme, som vi har været vidne til i de seneste to kvartaler, hvor vi har en særdeles robust amerikansk økonomi, men en svag udenlandsk økonomi, hvor den amerikanske eksponering kan reducere den amerikanske økonomis attraktivitet, fortsætter han.

Dagen sluttede med et fald i S&P 500-indekset på 0,3 pct. til 2023,03. De tunge aktier i Dow Jones lukkede med et minus på 0,2 pct. i 17.613,68, mens Nasdaq-aktierne lukkede med et fald på 0,1 pct. i 4661,50.

Til gengæld var der små plusser blandt de mindre selskaber, hvilket holdt hånden under Russell 2000-indekset, der måler temperaturen på Small Cap-aktierne. Indekset steg 0,1 pct. til 1180,64.

Omsætningen på New York Stock Exchange endte på 780 mio. aktier, mens der på Nasdaq-børsen var 2,1 mia. aktier, som skiftede hænder.

Investorerne havde ingen væsentlige nøgletal at forholde sig til, men til gengæld var tirsdag første handelsdag i den nye regnskabssæson.

Regnskabet fra Alcoa, der kom efter børslukketid mandag, var positiv læsning for investorerne. En justeret indtjening per aktie på 0,33 dollar i fjerde kvartal var godt 20 pct. bedre end analytikernes forventninger, og også omsætningen lå pænt over estimaterne. Men trods troen på en pæn vækst i aluminiumsmarkedet i 2015 blev aktien sendt ned med 2,3 pct.

Oliegiganterne Chevron og Exxon Mobil blev også ramt af de faldende råvarepriser med fald på henholdsvis 1,6 pct. og 0,4 pct. til følge.

Handelsplatformen Amazon.com klarede sig bedre, efter at den Amazon-producerede tv-serie Transparent løb med to Golden Globes natten til tirsdag. Derudover øgede Citigroup anbefalingen af Amazon til "køb" fra tidligere "neutral". Amazon-aktien steg 1,1 pct.

Boligaktierne faldt efter byggekoncernen KB Home oplyste om faldende marginer i første kvartal. Aktien droppede hele 19 pct., og det gav bølgeskvulp hos kollegerne D.R. Horton og Lennar Corp., der faldt henholdsvis 4,8 pct. og 1,7 pct. S&P's homebuilder-indeks faldt 3,2 pct.

Senere på ugen kommer der regnskaber fra Bank of America, Citigroup, Goldman Sachs, JPMorgan Chase og Intel.

Futures på de amerikanske aktieindeks ligger med nye fald på 0,2 pct. i Asien onsdag morgen.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen