Berlingske Business
17:42

Aktier: I neutralt marked køber udlandet endelig Novo

Investeringsbanker: Novo Nordisk har sovet i timen
Foto:

Novo Nordisk - som ved middagstid ligger sjetteøverst i det danske C20-indeks - kan vise sig at blive dagens aktiehistorie, selv om det først er fredag, at medicinalgiganten fremlægger sit regnskab for tredje kvartal.

»I dag har udlandet i den første times handel været den største nettokøber i Novo, efter at udlandet har været nettosælger i aktien hver eneste dag i hele oktober. Så spørgsmålet er, om det er i dag, at det vender rundt i Novo,« siger Mads Zink, chefaktiehandler i Danske Bank.

»Det er for tidligt at sige noget om nu, for der kan ske meget i løbet af dagen. Men det er i hvert fald noget, vi har fokus på, fordi udlandet har været så massivt sælgende siden 1. august,« konstaterer han og nævner, at siden august har udlandet kun været nettokøber i Novo i tre dage.

Torsdag middag ligger medicinalaktien 0,7 pct. højere i 276,90 kr., mens det samlede C20 Cap-indeks balancerer omkring status quo med en indeksværdi på 1025,42.

Generelt er stemningen omkring medicinalaktierne positiv i dagens europæiske aktiemarked, hvor medicinal er det mest stigende underindeks i det fælleseuropæiske Stoxx 600 indeks efter en længere periode med sektorrotation ud af sektoren.

»Det har så bare ramt Novo hårdere end så mange andre farma-aktier,« påpeger Mads Zink.

Ifølge Mads Zink er det også på den baggrund, at man skal se dagens stigning på 1,9 pct. til 1125 kr. for Genmab, der ligger på andenpladsen i C20.

Den amerikanske storbank Goldman Sachs har i øvrigt sænket kursmålet for Novo-aktien med 100 kr. til 350 kr., mens anbefalingen fortsat er "køb" for aktien

CHR. HANSEN STIGER IGEN

Øverst rider Chr. Hansen med en stigning på 2,1 pct. til 415,70 kr. videre på den positive bølge efter onsdagens pæne modtagelse af ingredienskoncernens årsregnskab.

»Det var et godt regnskab, de kom med. Men nu er det også ved at være priset ind. Den handles nu med en præmie på 25 pct. til "peer- group",« noterer Mads Zink.

Svenske SEB har ifølge Bloomberg løftet anbefalingen af Chr. Hansen til "køb" fra "hold".

Novozymes taber 3,4 pct. til 245,20 kr., efter at enzymselskabet allerede onsdag blev straffet med et dyk på 11,2 pct. som reaktion på et slemt skuffende regnskab for tredje kvartal inklusive en nedjustering.

»Vi har været negative på Novozymes i lang tid, så vi har faktisk undret os over, at den har ligget så stabilt, og set i det lys er det ikke så overraskende, at den presses ned. Og med en organisk vækst på 2 pct. så skal den måske ikke være dyrere end "peers", men den er altså fortsat 15 pct. dyrere end konkurrenterne regnet på næste års multipler. Så det er kun fair, men nu begynder den også at flade lidt ud,« påpeger Mads Zink.

SEB og Handelsbanken har sænket anbefalingen af aktien til "sælg" fra "reducer", mens en stribe finanshuse - blandt andet Nordea, Jefferies og ABG - har skåret i kursmålet for aktien. Nykredit er gået i den anden retning ved at hæve anbefalingen til "hold" fra "sælg".

I bunden af indekset ses også Jyske Bank med et tab på 3,7 pct. til 326,10 kr. som kvittering for morgentimernes kvartalsregnskab.

»Det regnskab, vi så i dag, var ikke specielt prangende. Nettorenteindtægterne var 5 pct. lavere end ventet i markedet, og det skal det falde på, så det er fortjent, at den ligger hernede,« konstaterer Mads Zink.

Banken oplyser i øvrigt, at den følger Nordea ud af døren i samarbejdet omkring betalingsløsningen Swipp.

KURSKOMETEN SKAKO DRATTER

Uden for C20 har der været regnskab fra den islandske proteseproducent, Össur, der blev offentliggjort onsdag aften. Selskabet havde godt gang i toplinjen i tredje kvartal, mens udviklingen på driften så knap så lovende ud. Aktien ligger uændret i 25,01 kr.

Blandt de mindre selskaber på fondsbørsen har der været regnskab fra den fynske industrivirksomhed Skako, der viste tilbagegang på både toplinje og driftsoverskud.

Aktien, der har været 2016's børskomet på det danske aktiemarked, falder efter få minutters handel 12,9 pct. til 101 kr., men er dog steget med næsten 140 pct. i år.

Banknordiks regnskab viste takket være et frasalg af forsikringsselskabet Vörður massiv fremgang på bundlinjen. Banken præsenterer en mindre opjustering, og aktien stiger med 1,1 pct. til 1128,50 kr.

I samme sektor har Skjern Bank leveret et regnskab, hvor lavere nedskrivninger har været med til at sikre det højeste overskud nogensinde. Aktien stiger 6,0 pct. til 46 kr.

Senere torsdag vil der være tal fra Tivoli, Nordfyns Bank og Glunz.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen