Berlingske Business
17:16

Aktier højere efter dollar-styrkelse

En mærkbar styrkelse af dollaren mod euroen, nydelige regnskaber fra Juniper Networks og General Electric og en markant stigning

i University of Michigans forbrugertillidsindikator var fredag medvirkende årsager til, at det danske KFX-indeks lukkede højere

for 11. børsdag i træk. Novo Nordisk og TDC førte an KFX-fremgangen, og Bioscan steg næsten 20 pct. efter

at have modtaget den sidste rate af de ventede licenspenge fra Canada.



KFX-indekset sluttede 0,95 point (0,36 pct.) højere

i 263,26, og indekset har dermed vundet terræn i forhold til sidste fredag, da det lukkede i 257,34. KBX-indekset steg 1,21

point (0,54 pct.) til 227,03.



En styrkelse af dollaren mod euroen - og dermed også kronen - til 6,0100 kr. per dollar fra

5,9130 kr. torsdag var formentlig medvirkende til, at Novo Nordisk, der henter en stor del af sin omsætning i dollar, steg 7

kr. til kurs 237,5. Lundbeck, der også figurerer blandt de dollarfølsomme aktier, lukkede 2 kr. højere i kurs

109.



TDC endte 5 kr. højere i kurs 241. TDC steg torsdag tilsvarende som følge af positive forventninger til koncernens

årsregnskab, efter at det kom frem, at TDC Switzerland har øget indtjeningsmarginalen til et rekordhøjt niveau.



Derimod

faldt A.P. Møller - Mærsks A- og B-aktie henholdsvis 200 og 400 kr. til kurserne 46.300 og 48.700. Aktierne fulgte dermed

en generel negativ tendens blandt de energirelaterede aktier i resten af Europa.



Københavns Lufthavne steg 40 kr. til

kurs 810 -formentlig som følge af, at regeringen vil fjerne værnet mod, at selskabet bliver solgt til udlandet. Det får

aktionærerne til at vejre nye muligheder, mens statskassen kan høste over to mia. kr. på et aktiesalg. Finansministeriet

oplyste sent onsdag, at en ejerbegrænsning på 10 pct. søges fjernet.



Bioscan, der udvikler og producerer biogasanlæg,

meddelte fredag, at selskabet har modtaget den sidste rate af licenspengene fra Canada, hvorefter Enhanced Biotechnologies har fået

retten til at sælge Biorek-teknologien i Canada. De tilgodehavende betalinger for licensrettighederne fra USA og Efire ventes

imidlertid stadig indbetalt i løbet af første kvartal. Bioscan steg 1,5 kr. -svarende til 19 pct. - til kurs 9,5.



TK

Development lå for anden børsdag i træk højt på listen over dagens største relative gevinster

med yderligere et plus på 2,9 kr. (12,6 pct.) til kurs 25,9.



Fremgangen skal ses i lyset af forventninger om, at selskabets

andel i Field''s-projektet er nær ved at blive solgt, efter at udlejningsprocenten er nået 93 pct.







RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen