Berlingske Business
15:34Amerikanske børser åbner fladt

Aktier: Herbalife brager til vejrs efter blåstempling

De amerikanske aktier er startet med ganske små udsving omkring udgangspunktet fredag - men dog med positive fortegn.

Humøret er generelt noget bedre på den amerikanske side af Atlanten, end tilfældet er i Europa, hvor der over en bred kam er aktiefald efter torsdag aftens terrorangreb i sydfranske Nice.

De tre toneangivende amerikanske indeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, stiger alle med 0,2 pct. efter de første handler.

Regnskabssæsonen er efterhånden også på vej op i gear, og fra amerikansk side er de største begivenheder på den front fredag opdateringer fra bankerne Citigroup og Wells Fargo.

Førstnævnte tjente flere penge på bundlinjen, end det var ventet blandt analytikerne. Citigroup realiserede således en indtjening per aktie på 1,24 dollar i april, maj og juni, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet et resultat på 1,10 dollar.

Hos Wells Fargo blev bundlinjen omvendt fuldstændig som ventet med en indtjening per aktie på 1,01 dollar.

Citigroup-aktien stiger med 1,1 pct. til 44,93 dollar i den tidlige handel, mens Wells Fargo-aktien falder med 0,8 pct. til 48,53 dollar fra start.

Selskabet Herbalife, der tjener sine penge på produkter til vægtregulering og sportsernæring, tager fra åbningen raketten, efter at den amerikanske handelsmyndighed Federal Trade Commission (FTC) har indgået forlig med selskabet og anerkendt, at det ikke drives som et pyramideselskab.

Forliget er på 200 mio. dollar og fjerner alle falske anklager, men Herbalife ændrer samtidig visse forretningsmetoder og skal fortsat bevise sit detailsalg over en længere periode.

Herbalife har blandt andet givet storinvestoren Carl Icahn lov til at løfte sin andel af aktier til i underkanten af 35 pct. Han sidder i dag på godt 18 pct. af aktierne i selskabet.

Herbalife-aktien stiger med 15 pct. til 68,24 dollar efter de indledende handler.

SVÆRM AF NØGLETAL

En time før åbningen af handlen på Wall Street fik investorerne desuden inspiration fra en hel stribe nøgletal fra USA.

Det drejede sig om en statistik for detailsalget, der er en afgørende del af bruttonationalproduktet, for juni samt en opgørelse over forbrugerpriserne i samme måned.

Derudover blev der også præsenteret en juliudgave af tillidsindekset Empire Manufacturing, der måler tilliden blandt 200 forskellige produktionschefer i staten New York.

For detailsalget var der tale om en klar positiv overraskelse, mens forbrugerpriserne faldt ud stort set som ventet, og Empire Manufacturing-indekset skuffede.

Detailsalget steg med 0,6 pct. på månedsbasis i juni, mens økonomerne ifølge Bloomberg News ventede en stigning på 0,1 pct. sammenlignet med maj.

De amerikanske forbrugerpriser steg med 1,0 pct. i juni set i forhold til samme måned året før, mens økonomerne her havde ventet en stigning på 1,1 pct. Dermed er inflationen umiddelbart stabil, da niveauet måneden før også var på 1,0 pct.

Endelig faldt Empire Manufacturing-indekset i juli til 0,55 fra 6,01 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet et indeks på 5,00 blandt økonomerne.

Tre kvarter senere - klokken 15.15 - viste den amerikanske industriproduktion sig desuden at være steget med 0,6 pct. i juni sammenlignet med maj, mens økonomerne havde ventet en fremgang på 0,3 pct.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen