Berlingske Business

Aktier: Handelstrusler giver negativ start på Wall Street

Det amerikanske aktiemarked er fredag som ventet åbnet med fald efter præsident Trumps yderligere toldtrusler mod Kina og en skuffende amerikansk jobrapport for marts.

Efter små fem minutters handel ligger det brede S&P 500-indeks 0,8 pct. lavere i 2642, Dow Jones falder 0,9 pct. til 24.277,52 og Nasdaq-indekset ligger 0,9 pct. lavere i 7015,75.

De amerikanske aktier følger dermed tendensen i Europa, der faldt fra morgenstunden oven på Trumps erklæring torsdag aften om, at han har instrueret handelsmyndighederne i at overveje 100 mia. dollar i yderligere importtold på kinesiske varer.

Inden åbningen blev markedsdeltagerne også præsenteret for amerikanske jobtal for marts, som overordnet set var skuffende læsning med en dårligere jobskabelse end ventet.

Futures-markedet reagerede dog generelt afdæmpet på offentliggørelsen, så det virker mere til at være de handelsmæssige bekymringer som præger markedet i fredagens handel.

Blandt de mest handlede aktier er Apple fredag åbnet med et fald på 0,5 pct., Citigroup ligger 1,1 pct. lavere og GE falder 0,7 pct. Flyproducenten Boeing, der er den største amerikanske eksportør til Kina, falder fra start endvidere 1,3 pct.

Senere på handelssessionen, kl. 19.30 dansk tid, vil markedsdeltagerne rette fokus på en tale af den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, om pengepolitik og økonomi.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen