Berlingske Business
17:42

Aktier: Hackerramte Mærsk i fokus på rød dag

Der var rødt over stort set hele linjen på det danske aktiemarked tirsdag, hvor blandt andet Mærsk var i vælten, mens FLSmidth endte som det mest faldende papir i C20 Cap-indekset.

Samlet faldt det danske eliteindeks med 1,2 pct. til 1154,17 - med 19 ud af 20 aktier i rødt.

Generelt var aktiviteten dog lav og præget af sommerferiestemning, og det var da også meget småt med større selskabsspecifikke nyheder.

MÆRSK I VÆLTEN EFTER HACKERANGREB

Blandt enkeltselskaberne var Mærsk dagen igennem i fokus. Ifølge Berlingske Business har selskabet inviteret en stribe banker til at give deres bud på, hvordan en eventuel børsnotering af olieselskabet Maersk Oil kan foregå.

Ifølge avisens oplysninger vil kun to banker - en nordisk og en international - få lov til at føre opgaven til ende.

Ud på eftermiddagen kom Mærsk så igen i vælten, da selskabets it-systemer blev lammet af et hackerangreb. Det bekræftede Mærsk over for Ritzau Finans, efter at nyheden om et it-nedbrud var kommet frem.

Også flere store selskaber i Ukraine blev ramt af det tilsyneladende store internationale angreb. Der skulle være tale om et angreb med såkaldt ransomware, hvor hackere låser filer og kræver penge for at låse dem op igen.

Investorerne reagerede nervøst ved at sende Mærsks B-aktie ned med 0,5 pct. til 12.830 kr.

JYSKE TOPPEDE PÅ GOD BANKDAG

Øverst på C20-kransekagen endte Jyske Bank, der steg med 0,3 pct. til 367,20 kr. uden større nyheder om lige netop banken selv.

Til gengæld var der generelt fokus på banksektoren, idet der igen synes at være kommet mere ro på situationen omkring de ellers pressede italienske banker.

I weekenden kom det således frem, at den italienske regering har fået godkendt statsstøtte til de to kriseramte banker Banca Popolare di Vicenza og Veneto Banca af EU-Kommissionen. Samtidig skal de sunde dele af bankerne sælges til Intesa Sanpaolo.

- Det er et pænt stort skridt mod at fjerne en usikkerhed, der er i Europa. Vi tror på, at flow kan gå mod Europa, hvor vi også har nogle gode yields (direkte afkast, red.), siger Lars Skovgaard Andersen, der er senioraktierådgiver hos Danske Bank, til Ritzau Finans.

Banksektoren under det paneuropæiske Stoxx 600-indeks var da også en af de få sektorer, der noterede sig en stigning tirsdag, men herhjemme var det kun Jyske Bank, der steg. Danske Bank og Nordea faldt omvendt med henholdsvis 0,6 pct. til 249,10 kr. og 0,7 pct. til 82,20 kr.

Stigningen til bankaktierne kan også hænge sammen med, at statsrenterne i Europa over en bred kam steg tirsdag. Renteindtægter er den største indtægtskilde hos bankerne, og derfor er stigende renter alt andet lige positivt for dem.

Bundprop blev FLSmidth, der noget ukarakteristisk faldt med 3,2 pct. til 420,20 kr., selv om råvaresektoren i Europa generelt set var den klart bedst præsterende industrigruppe med pæne stigninger til enkeltaktierne i gruppen.

BAVARIAN STEG EFTER STUDIERESULTATER

Blandt sidepapirerne steg Bavarian Nordic med 3,4 pct. til 398 kr.

Selskabets fase 2-forsøg med en universel vaccine mod respiratorisk syncytialvirus (RSV) har vist positive resultater, fortalte biotekselskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Vaccinen har i forsøget vist sig at være både veltolereret og immunogen ved to forskellige dosisniveauer, og samtidig fremkalder vaccinen, MVA-BN RSV, et "bredt og stærkt immunrespons mod fem forskellige RSV-antigener efter vaccination med en enkelt eller to doser," oplyste Bavarian.

MINIPUTAKTIE FORTSATTE HIMMELFART

På miniputbørsen First North var tirsdag desuden endnu en fremragende dag for it-selskabet Conferize, der blev børsnoteret fredag.

Aktien i selskabet, der samler informationer om konferencer verden over, steg med massive 97,3 pct. til 29,60 kr. Dermed er Conferize steget med hele 270 pct. i forhold til noteringskursen på 8 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen