Berlingske Business

Aktier: Håb om stimuli gav positiv afslutning på ugen i Europa

CHINA-STOCKS
Foto:

Fredag var der for anden dag i træk positiv stemning på de europæiske aktiemarkeder, hvor de største toneangivende indeks på kontinentet var i fremdrift.

FTSE 100-indekset i London steg 1,4 pct. CAC 40 i Paris gik 1,6 pct. op, og DAX-indekset i Frankfurt gik frem med 2,0 pct. Samtidig endte det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks 1,5 pct. højere.

Med i baghovedet havde investorerne forhåbninger om, at der kan være flere stimuli på vej fra verdens centralbanker. Det gælder ikke mindst til marts, når Den Europæiske Centralbank (ECB) holder rentemøde.

- Med en masse politiske begivenheder på vej er der en fair chance for flere stimuli-planer, så markederne kan blive presset højere. Vi havde en chance for virkelig at sælge yderligere fra efter den forfærdelige onsdag, men den store vending viser, at der opbygges forventninger omkring de begivenheder, siger Benno Galliker, der er handler hos Luzerner Kantonalbank, til Bloomberg News.

Sent torsdag fremlagde den spanske vindmølleproducent Gamesa regnskabstal for 2015, der viste stor fremgang. Selv om Gamesa ikke helt kunne leve op til analytikernes forventninger til nettoresultatet, viser forventningerne til 2016 fortsat tro på fremgang. Fredag steg aktien 5,8 pct. til 17,01 euro.

Den tyske kemikoncern BASF er presset af lave olie- og gaspriser, og det gav tilbagegang i selskabets årsregnskab for 2015. Til gengæld foreslog selskabet at løfte udbyttet til 2,90 euro per aktie for 2015, og det vurderede flere finanshuse ifølge Bloomberg News som positivt i det nuværende svære marked. Aktien steg 3 pct. til 60,96 euro.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen