Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Aktier: Grønt skvulp med regnskabsaktuelle Topdanmark i fokus

hejhje
Foto:

Det peger mod en blød åbning på det danske børsmarked tirsdag morgen efter grønne skvulp på det amerikanske aktiemarked mandag.

Regnskaberne tikker fortsat ind på fondsbørsen - og tirsdag er det blandet andet Topdanmarks tur til at komme med tal for første kvartal, hvilket kan give forsikringsselskabet en hovedrolle. Topdanmark, der steg med 1,1 pct. mandag til 189,60 kr. venter er et overskud - ud fra en såkaldt modelmæssig resultatprognose - på 900-1000 mio. kr. i 2017. Forventningerne til combined ratio lyder på 91-92.

Det formodede terrorangreb i Manchester i Storbritannien vil ikke komme til at sætte det store præg på de finansielle markeder.

Det vurderer Lars Skovgaard Andersen, der er senioraktierådgiver i Danske Bank over for Ritzau Finans.

»Hvor forfærdeligt, det end er, så vil der ske det, at det vil indvirke en lille smule på markederne. Vi har set det før, og det er ikke noget, der kommer til at få den store indvirkning på markedet,« siger senioraktierådgiveren til Ritzau Finans.

»Det kan presse sektoren Travel and Leisure. Det har vi set før. Men det er de mere vigtige og tunge data, der vil præge markedet i dag i den lidt bløde periode, vi er inde i efter de store regnskaber,« siger Lars Skovgaard Andersen.

Han peger blandt andet på tal på salget af boliger i USA i april, som et af de tal investorerne vil fokusere på i eftermiddag for at få en indikation af styrken i amerikansk økonomi.

LILLE POSITIVT EFTERSLÆB

Det amerikanske S&P 500-indeks steg omkring en kvart pct. efter dansk børslukketid, men futures er faldet 0,1 pct., så det danske marked mangler alene at indhente mindre end 0,2 pct. for at opnå status quo i forhold til niveauerne mandag klokken 17. Det tyske indeks på DAX-futures ligger med en negativ undertone før handelsstart.

Novo Nordisk står forud for vigtige kontraktforhandlinger i USA i en stærk position til at vinde markedsandele fra rivalerne Eli Lilly og Sanofi. Det siger koncernchef Lars Fruergaard Jørgensen til Børsen. Aktien steg med 1,7 pct. til 277,10 kr. mandag.

Og så taber A.P. Møller-Mærsk taber storkunder i havneselskabet APM Terminals efter at shippingbranchen fra april er blevet opdelt i nye alliancer, kan Børsen ligeledes fortælle. Selskabet er ifølge topchef Morten Engelstoft stadig i den tidlige fase, og der kæmpes hårdt for, at selskabets storkunder ikke bruger anledningen til at fravælge APM Terminals.

B-aktien i Mærsk steg med 0,4 pct. til 12.350 kr. i mandagens handel.

Der kan blæse lidt milde vinde om ISS, der steg med 0,7 pct. til 278,30 kr. mandag. Servicegiganten har nemlig fået hævet kursmålet til 320 kr. fra 310 kr. af Goldman Sachs. Anbefalingen er stadig "køb".

MERE REGNSKABSNYT

Emballageproducenten Hartmann kommer med regnskab for første kvartal. Ledelsens seneste resultatprognose for 2017 er en nettoomsætning i intervallet 2,2-2,3 mia. kr. og en overskudsgrad (EBIT-margin) på 11-12,5 pct. Aktien kan ved positive tal bygge videre på mandagens plus på 2,9 pct. til 350 kr.

Derudover kommer der regnskaber fra fodboldklubben Brøndby IF, industrikoncernen Skako og Hi-Fi-producenten Dantax, der steg med henholdsvis 2,4 pct. til 0,63 kr. og 0,6 pct. til 77,50 kr. og lå uændret i 230 kr. mandag.

Brøndby IF venter i 2017 et resultat før skat i niveauet minus 10-20 mio. kr., mens Skako venter et driftsresultat (EBIT) på 15 til 20 mio. kr. i år.

For Dantax er der tale om regnskab for tredje kvartal af det forskudte regnskabsår 2016/17. Og selskabet venter et overskud, før resultat af finansielle poster, i niveauet 3 mio. kr. efter skat.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen