Berlingske Business

Aktier: Grønne Carlsberg smitter af på C20 Cap

Optimismen omkring de danske aktier er steget støt hen over onsdag morgen, og derfor er C20 Cap-indekset endnu engang startet i positivt terræn - med Carlsberg og Mærsk som katalysatorer.

Samlet stiger eliteindekset med 0,4 pct. til 980,77 efter godt 10 minutters handel.

En del af glæden og optimismen hænger sammen med, at verdens største bryggeri, AB Inbev, har løftet sit bud på Sabmiller, efter at førstnævnte ifølge eget udsagn har fået to private bud afvist. Det har dog ikke slukket tørsten for at købe op.

Buddet er nu skruet op til 42,15 pund per aktie i Sabmiller fra tidligere omkring 40 pund per aktie. Det kan give positivt fokus til Sabmiller, der sluttede i godt 36 pund i tirsdagens handel. Storaktionæren Altria har allerede kommenteret buddet, som selskabet støtter og opfordrer til at acceptere.

Herhjemme smitter historien om en muligt forestående gigantfusion også af på Carlsberg, der muligvis kan se frem til en gigantisk rival på det globale ølmarked, men også måske tiltrængt konsolidering i sektoren.

07BUSNasdaq-1.jpg

Carlsbergs B-aktie stiger med 1,2 pct. til 531,50 kr. i den tidlige handel.

Helt i toppen af C20 Cap er det dog Mærsk-aktierne, der agerer slæbebåde med plusser på 1,6 pct. til 10.620 kr. for B-aktien og 1,7 pct. til 10.340 kr. for A-aktien. Det sker uden større selskabsspecifikke nyheder.

Uden for C20-regi er der rampelys til Zealand Pharma, der har fået en særdeles varm anbefaling med på vejen fra den amerikanske storbank Goldman Sachs, som har løftet sin anbefaling af aktien til "køb" fra "neutral" og fordoblet sit kursmål til 200 kr.

Zealand-aktien stiger med 1,3 pct. til 160 kr. fra start.

Generelt kan der være fokus på biotek- og medicinalaktier onsdag, efter at Nasdaqs biotekindeks faldt med 3,8 pct. tirsdag. En overgang var indekset endda nede med omkring 6 pct. Det kan måske mærkes på Genmab onsdag, hvor aktien falder med 0,6 pct. til 629 kr. i den tidlige handel.

Flyselskabet SAS præsenterer onsdag sine trafiktal for september, efter at rivalen Norwegian præsenterede sine tal tirsdag, mens Finnair har løftet sløret for udviklingen i september onsdag morgen.

For Norwegian var der tale om fremragende læsning for investorerne, idet selskabet havde stor trafikvækst og samtidig en klar fremgang i evnen til at fylde sine fly, den såkaldte kabinefaktor.

Dermed er der pres på SAS, hvis aktie er startet uændret i 12,60 kr. onsdag morgen.

Tilbage i C20-regi kan der komme fokus på Novozymes, idet den amerikanske partner Monsanto afleverer regnskab for fjerde kvartal 2014/15 før åbningen af det amerikanske marked.

Novozymes-aktien falder med 0,5 pct. til 290,20 kr.

/ritzau/FINANS

 

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen