Berlingske Business

Aktier: Grøn start inden vigtig torsdag

De amerikanske aktier er startet med positive fortegn onsdag, hvor der ellers ikke er mange nyheder at lade sig inspirere af.

Det giver også afdæmpet aktivitet, mens investorerne forsøger at finde det rigtige ståsted inden en stribe væsentlige begivenheder torsdag.

Ganske som i Europa er der dog overtal af grønne papirer onsdag efter tirsdagens fald. S&P 500-indekset stiger efter kort tids handel med 0,1 pct., og det samme gælder Dow Jones-indekset, mens Nasdaq-indekset løftes 0,3 pct.

Det sker, alt imens investorerne forbereder sig på et trekløver af store begivenheder torsdag - parlamentsvalget i Storbritannien, rentemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB) samt høringen i Senatet i USA med den tidligere FBI-chef James Comey.

Blandt enkeltaktierne er der meget få nyheder af væsentlig karakter. Fra analysefronten er der dog lidt opmærksomhed til blandt andet Coca-Cola og Kraft-Heinz.

Førstnævnte har fået sænket sin anbefaling hos BMO Capital Markets til "market perform" fra "outperform". Kursmålet er samtidig fastholdt på 46 dollar.

Aktien i læskedrikkæmpen falder 0,9 pct. til 45,55 dollar i den tidlige handel.

Kraft-Heinz, der er kendt for blandt andet dressinger og ketchup, har fået indledt analysedækning hos tyske Berenberg, der sætter sin anbefaling på "køb", mens kursmålet er 102 dollar.

Det er et pænt stykke over lukkekursen fra tirsdag, og aktien stiger 0,4 pct. til 93,62 dollar fra start.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen