Berlingske Business
10:32Israelsk fagforeningsboss truer Kåre Schultz med landsdækkende strejke

Aktier: Grøn bølge i Europa før britisk rentemøde

Den grønne pensel bliver brugt torsdag middag forud for rentemødet i Bank of England, som er den britiske centralbank. De store europæiske børser ligger alle i plus med stigninger på over 1 pct.

I Frankfurt ligger det tyske DAX-indeks i et plus på 1,5 pct., i Paris stiger CAC 40 med 1,2 pct., mens det britiske FTSE 100-indeks på børsen i London torsdag middag stiger med 1,1 pct.

Det er femte handelsdag ud af de seneste seks, at indeksene stiger forud for, at investorerne forventer, at den britiske centralbank har pengepolitiske lempelser med, når rentemødet slutter klokken 13.00 torsdag.

Den brede europæiske Stoxx 600-indeks stiger med 1,0 pct. til 339,2 og ligger dermed klart over de 322,0, som indekset sluttede i dagen efter den britiske folkeafstemning, der resulterede i et nej til fortsat medlemskab af EU. Briterne gik til stemmeurnerne 23. juni.

Alle 19 underindeks i Stoxx 600 ligger i plus torsdag middag - ført an af bilindustrien og banksektoren.

REGNSKABER I FOKUS

Investorernes fokus rykker mod regnskabsresultater for andet kvartal i år, som så småt begynder at ramme markederne, fra den politiske usikkerhed, der hidtil har præget markederne, skriver Bloomberg News.

Selskabsspecifikt er der kommet regnskab fra luftfartsselskabet Norwegian, der fortsætter med at vise opdrift i regnskabstallene. Det norske selskab øgede omsætningen med 13 pct. i andet kvartal af 2016 og kunne samtidig se bundlinjen blive fordoblet, fortæller luftfartsselskabet i regnskabet, der også bød på en rekordhøj belægningsgrad i flyene, hvor 88 pct. af alle tilgængelige sæder blev solgt.

Det ændrer dog ikke på, at enhedsomkostningerne nu regnes med at lande på 0,38 norske kr. i år mod tidligere 0,37 norske kr. I andet kvartal var de på 0,40 norske kr. Aktien dropper med 3,3 pct. til 297 norske kr. torsdag middag.

Også det norske forsikringsselskab Storebrand er kommet med regnskab for andet kvartal, som viste et noget større nettoresultat end ventet i markedet. Særligt pensionsforretningen bidrog godt til resultatet.

Storebrand leverede et nettoresultat på 798 mio. norske kr. i månederne april, maj og juni, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af SME Direkt havde ventet et resultat på 513 mio. norske kr., efter at andet kvartal 2015 gav et overskud på 459 mio. norske kr.

Aktien stiger torsdag middag med 4,8 pct. til 32,73 norske kr.

OPKØBSTANKER

Den amerikanske kemikaliegigant Monsanto har ifølge Bloomberg News genoptaget samtalerne med tyske BASF om en sammenlægning af de to selskabers afdelinger for landbrugskemi.

I samme ombæring har selskabet angiveligt droppet at få flere penge ud af ligeledes tyske Bayer, hvis tilbud på Monsanto - senest på 62 mia. dollar - flere gange er blevet afvist i døren.

BASF stiger med 4,1 pct. til 72,04 euro, mens Monsanto falder med 1,1 pct.til 99,97 dollar i det amerikanske formarked.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen