Berlingske Business

Aktier: Græske banker fik atter klø

De græske bankaktier gjorde igen fredag en negativ figur på det europæiske aktiemarked.

Kursfaldene byggede sig større i løbet af fredagen, hvor investorerne holdt vejret, inden landets nye regeringschef, Alexis Tsipras, i weekenden ventes at komme med en mere detaljeret udmelding om sine politiske planer.

Alpha Bank og Nationalbank of Greece faldt henholdsvis 11,8 og 11,4 pct., i et marked, der målt på det toneangivende paneuropæiske Stoxx 600-indeks akkurat steg med 0,1 pct. og dermed nåede et nyt syvårigt højdepunkt. Fremgangen var dog ingenlunde drevet af de største europæiske børser.

Det tyske DAX-indeks faldt 0,5 pct., det franske CAC 40-indeks mistede 0,3 pct., mens det britiske FTSE 100-indeks tabte 0,2 pct.

I London blev ingrediensvirksomheden Tate & Lyle straffet med et markant fald på 13,7 pct., efter at en kvartalsopdatering afslørede, at et af koncernens forretningsområder inden for ingredienser udvikler sig svagere end ventet.

Faldet i Tate & Lyle blev det største i Stoxx 600-regi. Med på top ti-listen over de mest ramte aktier var også danske DSV på en niendeplads. Transportkoncernens regnskab skuffede på en lang række punkter, og det sendte aktien baglæns med 4,2 pct.

Modekoncernen Hugo Boss slap heller ikke helt elegant fra fjerde kvartal, hvor såvel omsætning som driftsindtjening haltede efter analytikerforventningerne. Det fik investorerne til at klippe 2,4 pct. af aktiekursen.

Norske Statoil steg til gengæld 2,1 pct. trods en regnskabsskuffelse. Selskabets administrerende direktør sagde til nyhedsbureauet TDN Finans, at Statoils balance er solid, og at selskabet stadig vil kunne drives inden for den målsatte ramme for gælden på 15-30 pct. - selv med en oliepris på 60 dollar. I den forbindelse skal udbyttepolitikken være forudsigelig i de første tre kvartaler, hvorefter eventuelle justeringer af udbyttet kan komme.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen