Berlingske Business

Aktier: Græske aktier spurter frem i håb om aftale

Optimisme om en græsk løsning viser sig tirsdag i nye stigninger på de europæiske aktiemarkeder.

Mens fremgangen langt fra er så udtalt som mandag, så er der på flere af de europæiske børser tale om plusser på over 1 pct. og dermed et decideret optimistisk marked.

Europa Stoxx 600-indekset ligger 1,3 pct. højere end mandag, hvor indekset gik frem med 2,3 pct. Det er fjerde børsdag på stribe, at de europæiske aktier har rygvind.

Optimismen har rod i den positive modtagelse, som Grækenlands udspil til en løsning mandag fik af EU, heriblandt eurogruppens formand, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, der sagde, at udspillet er et godt fundament for forhandlingerne.

- Så længe der er håb om en aftale og meldingerne fra EU er positive, vil det understøtte aktiemarkederne, hvorfor vi kan se frem til endnu en dag med positiv stemning på aktiemarkederne. Udviklingen omkring Grækenland ændrer ikke vores syn på investeringsstrategien, hvor vi er overvægtet aktier med primær fokus på de europæiske aktier, skrev seniorstrateg i Nordea Tine Choi Danielsen fra morgenstunden i en kommentar.

I Grækenland stiger det toneangivende ASE-indeks med 3,8 pct. efter en stigning på hele 9 pct. mandag. Alpha Bank er blandt de aktier der går forrest med et plus på næsten 11 pct. oven i en stigning på 24 pct. mandag. Ifølge Bloomberg News har Den Europæiske Centralbank tirsdag løftet loftet over sit nødlåneprogram til de græske banker. National Bank of Greece stiger næstmest i Europa Stoxx 600-indekset med 5,7 pct.

I London er den britiske bookmakervirksomhed Ladbrokes på vinderkurs. Aktien stiger med over 14 pct., efter at selskabet har bekræftet, at det drøfter en mulig fusion med kollegaen Gala Coral Group, der potentielt vil skabe en mastodont på spillemarkedet i Storbritannien.

Det skriver Bloomberg News.

Blandt Europas mest faldende aktier er der tirsdag to danske islæt. TDC dykker med 1,4 pct. efter en mild salgsanbefaling fra Nomura. Endnu værre går det William Demant, der falder med 2,3 pct., hvilket placerer høreapparataktien nederst blandt de 600 største europæiske aktier.

Bank of America - Merrill Lynch har sænket sin anbefaling af William Demant til "underperform" fra "køb". Det sker med henvisning til, at det vil være vanskeligt at skabe vækst på grund af stærk konkurrence på høreapparatmarkedet. William Demants schweiziske rival Sonova falder med 0,4 pct.

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen