Berlingske Business
16:11TDC-aktien når højeste niveau siden efteråret 2016

Aktier: Græsk gældskrise holder investorerne på måtten

Grækenland skaber endnu en gang usikkerhed blandt investorerne i tirsdagens handel, hvilket betyder faldende aktiekurser i det meste af Europa og også herhjemme.

Grækerne skal 5. juni - grundlovsdag - betale et afdrag på 300 mio. euro til Den Internationale Valutafond (IMF), men landets slunkne pengekasse er tom, og spekulationerne om et exit fra eurosamarbejdet ligger og lurer i horisonten.

»Grækenland har ikke pengene, og de græske banker er pressede af, at grækerne trækker penge ud af bankerne. De græske banker er så tvunget til at trække på en nødlikviditet i Den Europæiske Centralbank, men problemet er, at bankerne er ved at løbe tør for sikkerhed. Så en løsning skal snart findes«, siger Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje.

Seneste nyt er, at landene i eurozonen og Grækenland har gjort "seriøse fremskridt" ved et møde i Berlin mandag aften, hvor parterne har diskuteret den græske gældskrise. Det skriver flere nyhedsbureauer.
Der er dog ikke landet nogen aftale, og Otto Friedrichsen mener, at man skal se håndfaste beviser på en aftale, før finansmarkederne på nogen måde tør smide tøjlerne. Et eventuelt græsk exit fra eurosamarbejde vil derimod kunne skabe dønninger på markederne.
»Hvis man lader Grækenland forlade euroen, er der en stor usikkerhed omkring, hvad der kan ske i lande som Italien og Spanien, hvor der også en vis form for euroskepsis. Frygten for regningens størrelse skaber nervøsitet«, siger han.

Situationen kan aflæses i det toneangivende C20 Cap-indeks, der tirsdag middag falder 0,4 pct. til 1011,44 og dermed følger i hælene på udviklingen mandag, hvor indekset dog dykkede mere beskedne 0,1 pct.
Blandt selskaberne i negativt terræn finder man blandt andre Novo Nordisk, der ellers har fået plads i det fine selskab i aktieverdenen, da selskabet er blevet indlemmet i det førende Stoxx Europe 50-indeks.

Ifølge det tyske nyhedsbureau DPA kan det give medvind til aktien, da investeringsfonde forsøger at fylde op i depoterne, så de matcher indekset. Det kan dog ikke ses i tirsdagens handel, hvor Novo Nordisk-aktien dykker 0,6 pct. til 386,60 kr.
Det skyldes muligvis, at aktien steg 2,6 pct. mandag, hvor der var rygter fremme om Novos indtræden i indekset, som medicinalkoncernen får debut i 22. juni.

I bunden finder man også Nordea, der uden nyheder falder 1,4 pct. til 87,35 kr., og Novozymes, der drysser 1,1 pct. til 322,70 kr.

For anden dag i træk holder investorerne særligt øje med Genmab, der de seneste dage har været i fokus på grund af kræftkonferencen Asco. Her har Genmab blandt andet præsenteret lovende studiedata om milliardhåbet Daratumumab, der er til behandling af knoglemarvskræft. Genmab-aktien stiger 0,8 pct. til 602,50 kr. og tager en plads i toppen af C20 Cap-indekset.

Uden for det fine selskab er der fokus på bryggeriet Royal Unibrew i tirsdagens handel, efter at Deutsche Bank har indledt dækning af aktien med en købsanbefaling. Det er muligvis med til at understøtte aktien, der stiger 2 pct. til 246 kr.
Der har også været nyt omkring industrikoncernen NKT, hvis datterselskab Nilfisk har købt den britiske servicevirksomhed Contractor for et ikke-oplyst beløb. Contractor har omkring 40 ansatte og omsatte sidste år for 5,3 mio. pund, svarende til cirka 55 mio. kr.
Derudover har NKT ansat britisk-amerikanske Basil Garabet som administrerende direktør i datterselskabet Photonics. NKT-aktien falder 0,3 pct. til 401 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen