Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Græsk aftale sikrer aktieplus i Frankfurt

Der hersker optimisme på de europæiske aktiemarkeder mandag eftermiddag, efter at Grækenland i sidste uge enedes med EU om et fire måneders forlængelse af den eksisterende lånepakke. Mandag har den græske regering desuden afleveret en liste til EU med forslag til økonomiske reformer, som er en betingelse for låneforlængelsen. Herefter venter et telefonmøde i eurogruppen tirsdag, hvor de græske forslag skal diskuteres.

Udsigten til en løsning har sendt de europæiske aktier højere. Det brede Stoxx Europa 600-indeks stiger med 0,3 pct. til 383,29, hvilket er det højeste niveau siden november 2007.

I Danske Bank venter chefstrateg Frank Øland, at den positive stemning om europæiske aktier vil fortsætte, når fokus skifter fra Grækenland til udsigterne for et opsving.

- De positive overraskelser pibler frem. I de seneste par måneder har de økonomiske nøgletal fra Europa været langt bedre end konsensusforventningerne, konstaterer Frank Øland.

Han peger på, at de lave oliepriser og renter kan sætte skub i forbruget og byggeriet. Dertil kommer, at svækkelsen af euro har øget de europæiske virksomheders konkurrenceevne, ligesom ECB's store obligationsopkøb ventes at give økonomien et rygstød.

- Vi forventer derfor, at der vil komme flere positive overraskelser fra Europa i de kommende måneder. Det kan godt sende aktierne op med yderligere 5-10 pct. i løbet af forholdsvis kort tid, konkluderer Danske Banks chefstrateg i notatet.

I Tyskland er DAX-indekset på rekordkurs, mens det britiske indeks, FTSE 100, flirtede med rekord fra morgenstunden, men ved eftermiddagstid trækkes lidt ned af storbanken HSBC i kølvandet af et skuffende regnskab.

HSBC kom ud af 2014 med et overskud på 18,7 mia. dollar, mens analytikerne til sammenligning havde estimeret 21,5 mia. dollar, ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Bankens nettoresultat faldt til 13,7 mia. dollar fra 16,2 mia. dollar. Aktien falder med 5,9 pct., og det britiske FTSE 100-indeks ligger nede med 0,3 pct.

I Paris falder Areva, der blandt andet bygger atomreaktorer, med 1,5 pct. efter offentliggørelsen af et gigantunderskud på 4,9 mia. euro i 2014.

Mandagens højdespringer i Europa er det hollandske postselskab PostNL. Aktien stiger med 11 pct. efter et stærkt regnskab, der blandt andet viste en stigning i pakkemængderne på 11 pct. i fjerde kvartal.

Også italienske Banca Monte Dei Paschi er på den grønne gren og stiger 8 pct. Fremgangen følger, at finansmediet Milano Finanza ifølge Bloomberg News kan fortælle, at fonden bag banken har de nødvendige midler til at gå med i en kommende kapitalforhøjelse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen