Berlingske Business
10:39Airbus underskriver arabisk milliardaftale

Aktier: Græsk aftale sender C20 på rekordjagt

Der er masser af optimisme omkring det danske aktiemarked mandag morgen, hvor særligt medicinalsektoren trækker sig opmærksomhed blandt enkeltaktierne.

Det skaber god stemning, men der er for alvor kommet smil frem på læberne hos investorerne, efter at Grækenlands ledere og landets kreditorer har nået en aftale efter forhandlinger siden søndag aften. Det bekræfter EU-præsidenten Donald Tusk, der har ledt forhandlingerne, via det sociale medie Twitter.

C20 Cap-indekset stiger med 1,3 pct. til 1026,41 efter godt 15 minutters handel - og følger dermed godt op på fredagens stigning på 2,5 pct.

Dermed er der heller ikke langt op til indeksets rekord - 1030,47 - der blev nået den 27. april. I de aller første handler var C20 Cap-indekset faktisk helt oppe at snuse i underkanten af det niveau, men er siden faldet lidt tilbage igen.

På selskabsplan løber Novo Nordisk med meget af opmærksomheden mandag, efter at medicinalselskabet sent fredag afslørede positive fase 3-resultater med GLP-1-analogen Semaglutid, der er til brug én gang ugentligt.

- Vi er meget glade for disse resultater, som bekræfter, at Semaglutid har potentiale til at hjælpe mennesker med type 2-diabetes med både at opnå en god blodsukkerregulering og et betydeligt vægttab med én ugentlig injektion, siger Mads Krogsgaard Thomsen, der er koncernforskningsdirektør i Novo Nordisk, og tilføjer:

- Vi glæder os til at se flere resultater fra det kliniske udviklingsprogram Sustain.

Studiet opfyldte sit primære mål, da det det viste, at deltagere, som blev behandlet med doser på 0,5 mg og 1,0 mg Semaglutid, fra et gennemsnitligt langtidsblodsukkerniveau (HbA 1c ) på 8,1 pct.ved studiets begyndelse opnåede større forbedringer i HbA 1c på henholdsvis 1,5 pct. og 1,6 pct. mod ingen ændring i HbA 1c i placebogruppen.

74 pct. og 73 pct. af deltagerne, som blev behandlet, nåede behandlingsmålet om HbA 1c under 7 pct. mod 25 pct. af deltagere, som blev behandlet med placebo. Der var også et større vægttab i behandlingsgruppen sammenlignet med placebo.

Og resultaterne, der var ventede, efter at Novo allerede i slutningen af februar præsenterede data fra et fase 2-studie med en oral udgave af Semaglutid, der blandt andet sammenlignede med den injicerbare udgave, er særdeles positive, lyder vurderingen fra Alm. Brand Markets.

- Det er de første data, vi får på den her ugentlige GLP-1, og de ser ganske stærke ud. Det ser ud til at være på niveau med Victoza, som er Novos daglige GLP-1-analog. Det er ikke helt overraskende. I forbindelse med de orale data, vi fik i foråret, fik vi en indikation af, at man havde et stærkt ugentligt GLP-1-produkt. Og det må man sige, at de første data bekræfter, siger Michael Friis Jørgensen, der er Novo-analytiker hos Alm. Brand Markets, til Ritzau Finans.

Novo-aktien stiger med 2,1 pct. til 392,50 kr. i mandagens tidlige handel.

Uden for C20 Cap-indekset har medicinalkollegaen Lundbeck også leveret nyheder fra pipelinen. Selskabet og dets japanske partner Otsuka har fået godkendt Rexulti (Brexpiprazol) af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) som kombinationsbehandling af voksne med svær depression (MDD) og som behandling til voksne med skizofreni.

- Rexulti blev opdaget af Otsuka og udviklet i samarbejde med Lundbeck. Det vil blive markedsført i et fælles samarbejde mellem de to virksomheder og ventes at være til rådighed for patienter i USA primo august 2015, oplyser Lundbeck.

Lundbeck stiger med 5,7 pct. til 152,60 kr.

Den helt store kursraket mandag morgen er dog Veloxis Pharmaceuticals, der ligeledes har leveret vigtige pipeline-nyheder til investorerne. Selskabets middel Envarsu XR til forebyggelse af organafstødning i nyretransplanterede patienter er nemlig blevet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA).

Veloxis venter, at Envarsus XR - der er til dosering én gang dagligt - vil være tilgængeligt for patienter i USA og deres læger i fjerde kvartal af 2015.

- Det er et stolt øjeblik for alle i Veloxis, og vi anerkender det hårde arbejde udført af vore studieinvestigatorer og patienternes medvirken i vores kliniske forsøg, siger William Polvino, der er administrerende direktør i Veloxis, og tilføjer:

- Vi er nu offensivt ved at færdiggøre opbygningen af vores kommercielle organisation som planlagt, herunder ansættelse af vores salgsstyrke, som skal promovere Envarsus XR til transplantationslæger i USA. Vi ser frem til at gøre Envarsus XR tilgængeligt for patienter senere på året.

Veloxis-aktien brager i vejret med 39,5 pct. til 1,20 kr.

Tilbage blandt elitepapirerne er der også lidt rampelys til smykkeselskabet Pandora, der har fået løftet sit kursmål hos Goldman Sachs til 742,90 kr. fra 684,10 kr., som dog fastholder anbefalingen "neutral".

Pandora-aktien stiger med 1,3 pct. til 765 kr.

For forsikringsselskabet Tryg er det dagen derpå efter fredagens regnskab for andet kvartal, der kastede en kursstigning på 1,1 pct. af sig. Mandag fragår der et ekstraordinært udbytte på 2,50 kr. fra Tryg-aktien, som falder 0,6 pct. - eller 80 øre - til 140,80 kr.

/ritzau/FINANS

 

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen