Berlingske Business
15:59General Electrics falder til laveste niveau i fire år

Aktier: Google straffes for kæmpebøde i negativ start

De amerikanske aktier er startet i negativt terræn tirsdag, hvor blandt andet Google trækker tungt ned i Nasdaq-indekset efter en rekordstor bøde fra konkurrencemyndighederne i EU.

Generelt er stemningen dog også negativ, og de tre ledende amerikanske indeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, falder med mellem 0,1 pct. og 0,6 pct.

Blandt enkeltaktierne stjæler Google meget af opmærksomheden efter den store bøde på hele 2,42 mia. euro fra EU-Kommissionen for misbrug af sin dominerende position i forbindelse med søgninger på internettet.

Bøden, der svarer til 18 mia. kr., er blevet tildelt af konkurrencemyndighederne med kommissær Margrethe Vestager i spidsen, fordi EU vurderer, at Google anvender sin egen søgemaskine til at sende kunder hen til selskabets egen webbutik.

Margrethe Vestager påpeger, at den store amerikanske søgemaskine har fundet på nogle fantastisk innovative produkter. De har gjort en forskel i folks liv.

- Det er en god ting, siger Vestager.

Men det er ulovligt, at selskabet misbruger sin dominans i søgninger til at fremme Googles egen shopping-service på bekostning af konkurrenternes, mener Vestager.

- Det nægtede andre virksomheder muligheden for at konkurrere på deres bedrifter og for at forny sig, siger konkurrencekommissæren.

- Og vigtigst af alt nægtede det europæiske forbrugere muligheden for at få et ægte valg mellem tjenester og innovationens fulde fordele, fortsætter hun.

Aktien i Alphabet, der er selskabet bag Google, falder med 1 pct. til 962,72 dollar i den tidlige handel.

Derudover tager en stribe taler fra fremtrædende medlemmer af den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fokus.

Hele fire medlemmer af Federal Reserve holder tale i løbet af tirsdagen, hvor chefen for bankens afdeling i San Francisco, John Williams, allerede har indledt med en tale i Sydney klokken 10.05 dansk tid.

Senere på dagen, klokken 17, taler Patrick Harker, chef for centralbankens afdeling i Philadelphia, om økonomiske udsigter ved en begivenhed i London, mens der efter dansk børslukketid ligeledes er taler fra Federal Reserves øverste chef, Janet Yellen, og chefen for centralbankens afdeling i Minneapolis, Neel Kashkari.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen