Berlingske Business
15:15Wall Street stiler mod flere rekorder på regnskabstravl dag

Aktier: Goldman gav guld til Mærsk-aktierne

Mærsk var en af de mange danske C20-aktier, som finanskæmpen Goldman Sachs mandag feterede med en opjustering af kursmålet, og sammen med konsolideringsnyheder inden for containerindustrien bidrog det til, at de to rederiaktier lagde sig i toppen af et sommertyndt - men dog positivt stemt - C20-indeks.

Mærsks B-aktie steg 4,0 pct. til 13.710 kr., men det samlede eliteindeks nåede op i 1160,28 eller 0,7 pct. højere end slutniveauet i sidste uge.

Goldman Sachs hævede sit kursmål for Mærsk-aktien til 15.000 kr. fra 13.900 kr. Og samtidigt blev det oplyst, at den kinesiske konkurrent til Maersk Line China Cosco køber Hongkong-rederiet Orient Overseas. Yderligere har tre japanske rederier etableret et fælles holdingselskab og et driftsselskab for at integrere deres containervirksomhed.

Generelt er konsolidering godt nyt for aktiemarkedet.

- Men det er nok mere Goldmans opjustering af kursmålet, der trækker aktien op, mener afdelingsdirektør i Sydbank, Ole Kjær Jensen.

HANDELSAKTIVITETEN FALDT OVER 30 PCT.

Han noterer, at volumen i aktiemarkederne i Europa og også i Danmark er stærk reduceret til sommerferie-niveau.

- Omsætningen i C20-aktierne ligger i hvert fald over 30 pct. lavere end månedsgennemsnittet, konstaterer han.

I bunden af C20 lå Pandora med et fald på 2,7 pct. til 658,50 kr. uden selskabsspecifikt nyt, og nedturen kan måske være lidt vanskelig at forklare.

- Den ser stadigvæk billig ud. Men den havde jo en pæn stigning i fredags på nyheden om udvidelse af Disney-samarbejdet, så jeg tror, at den bliver ramt af lidt gevinsthjemtagning, siger Ole Kjær Jensen.

TDC-aktien kæmpede sig sidst på handelsdagen op over nulpunktet og sluttede med en stigning på 0,4 pct. til 37,50 kr.

Fredag kom det frem, at det blev TDC's konkurrent, Telenor, der løber med kontrakten med Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) om levering af tele- og datatjenester til en række små og store offentlige kunder i Danmark, og mandag udtaler Marina Lønning, direktør i TDC Erhverv, til Ritzau Finans, at det var prisen, der var udslagsgivende for, at ordren gik til Telenor.

Men mere effekt for TDC havde det måske, at teleaktierne generelt var blandt de ringest præsterende ude i Europa, hvor stigningen på sektorbasis begrænsede sig til 0,4 pct.

BYGE AF JUSTERINGER FRA GOLDMAN

På den nyhedstynde mandag lod Goldman Sachs en mild byge af justeringer af kursmål samt enkelte anbefalingsændringer regne ned over en række danske eliteaktier ud over Mærsk.

For Novozymes løftedes kursmålet til 268 kr. fra 227 kr., og aktien sluttede mandag 0,1 pct. højere i 279 kr.

DSV fik hævet kursmålet til 360 kr. fra 335 kr., og aktien steg 0,6 pct. til 396,30 kr.

For Coloplast øgedes kursmålet til 570 kr. fra 535 kr. Aktien steg 0,8 pct. til 543 kr.

For WDH blev kursmålet opjusteret til 150 kr. fra 130 kr., og aktien steg 0,2 pct. til 169 kr. Og for GN hævedes kursmålet til 202 kr. fra 185 kr., men anbefalingen blev sænket til "neutral" fra "køb". Aktien steg mandag 0,9 pct. til 192,20 kr.

For Carlsberg rykkede kursmålet op til 668 kr. fra 500 kr. Carlsberg-aktien sluttede mandag i 0,8 kr. eller 675,50 pct. højere.

Og for Chr. Hansen-aktien blev anbefalingen hævet til "køb" fra "neutral", og kursmålet blev øget til 568 kr. fra 402 kr. Ingrediensaktien steg 1,5 pct. til 491,10 kr.

Desuden løftede Sydbank anbefalingen af SAS til "køb" fra "hold". Kursen på aktien er siden årsskiftet steget med godt 36 pct. SAS-aktien lukkede 2,1 pct. højere i 14,90 kr.

Lundbeck-aktien var ikke begunstiget af analytiker-tiltag. Men aktien steg ikke desto mindre 2,2 pct. til 395,50 kr., og det var rekord for medicinalpapiret.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen