Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Aktier: GN tager sidstepladsen i C20 efter regnskab

Finance concept
Arkivfoto.

Der er ikke udpræget jubel over torsdagens regnskab fra GN Group, hvor særligt forventningerne til 2017 bliver tolket let negativt af investorerne.

Det generelle danske aktiemarked - målt på C20 Cap-indekset - åbner 0,3 pct. højere i 1050,97 pct., mens GN-aktien dykker 1 pct., til 156,20 kr.

GN kom ud af de sidste tre måneder af 2016 med et salg på 2507 mio. kr. og et driftsoverskud, EBITA, på 593 mio. kr., hvilket var nogenlunde på linje med forventningerne.

For 2017 venter selskabet, der producerer høreapparater og headsets, en organisk vækst på 6 pct., hvilket ifølge Alm. Brand er konservativt.

Desuden falder det banken for brystet, at udbyttet på 1,15 kr. og aktietilbagekøbsprogrammet på 3 mia. kr. er til den lave side.

I bunden finder man også Lundbeck-aktien, der falder 0,5 pct. til 288,20 kr. Handelsbanken har sænket anbefalingen af aktien til "reducer" fra "akkumuler" efter onsdagens regnskab, hvor forventningerne blev tolket negativt af aktiemarkedet.

Senere torsdag - omkring middagstid - vil der være fokus på FLSmidths regnskab for 2016.

På forhånd er der lagt op til en stribe tal, som fortsat er præget af, at FLSmidths kunder - de store mineselskaber - holder pengepungen i lommen og derfor ikke køber så meget udstyr og services hos den danske ingeniørkoncern.

FLSmidth-aktien stiger 0,6 pct. til 316,60 kr.

CARLSBERG LURER PÅ OPKØB

I en anden afdeling kører der en rygtehistorie om Carlsberg, som ifølge Bloomberg News tygger på at købe 20 pct. af det kinesiske bryggeri Tsingtao til en pris i omegnen af 1,2 mia. dollar.

Desuden har en række finanshuse haft bryggeriaktien under luppen efter onsdagens regnskab, og det har blandt andet fået JPMorgan til at løfte kursmålet med 6 pct. til 530 kr. og gentaget den negative anbefaling "reducer". Carlsberg-aktien stiger 0,3 pct. til 616,50 kr.

Vestas kan også få opmærksomhed torsdag efter onsdagens regnskab for 2016, hvor særligt forventningerne til 2017 overraskede investorerne positivt.

Flere banker har efterfølgende justeret kursmål for aktien - dog kun i småtingsafdelingen. Vestas-aktien falder 0,2 pct. til 501 kr.

Hos Mærsk var billedet det modsatte onsdag, da konglomeratet skuffede aktiemarkedet med sit regnskab for 2016.

En nedskrivning på 2,7 mia. dollar i den olierelaterede forretning gav et stort minus på bundlinjen, og samtidig var udviklingen i det største forretningsområde, Maersk Line, svagere end forventet.

Handelsbanken har sænket kursmålet for aktien med 1000 kr. til 10.000 kr. Mærsk-aktien stiger 0,7 pct. til 11.140 kr.

Blandt selskaberne uden for C20 har der været 2016-regnskab fra mediekoncernen North Media, som viste et underskud på 63,7 mio. kr. på bundlinjen.

Det var en markant forværring fra et minus på 11,9 mio. kr. i 2015, og selv om der er ventet bedre resultater i 2017, bliver der næppe plus på bundlinjen. Aktien er ikke handlet torsdag.

Senere torsdag er der regnskaber fra Spar Nord og Lån & Spar. Inden da stiger Spar Nord-aktien 0,6 pct. til 369 kr., mens Lån & Spar ligger uændret.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen