Berlingske Business

Aktier: GN Store Nords ejere får i pose og sæk

A.P. Møller - Mærsk og Danske Bank hjalp fredag det danske aktiemarked i et lille plus.

Hele tre eliteaktier, Nordea, Novo Nordisk og GN Store Nord var ellers handicappet af, at de handlede uden ret til udbytte for 2014, men kun Nordea faldt tungt på den baggrund.


- Der er lidt fokus på de penge, som kommer ud fra Novo, Nordea og GN. Det er penge, der meget hurtigt kan komme tilbage til aktiemarkedet igen, siger chefhandler i Danske Bank Mads Zink til Ritzau Finans.

I første omgang lægger udbyttebetalingerne dog pres på kurserne. Det skyldes, at pengene først går ind på aktionærernes konti på mandag, og at aktierne ikke længere giver ret til udbyttebetalingen.


Nordea, der afleverer 0,62 euro, eller 4,61 kr., per aktie til aktionærerne, faldt med 5,45 kr., eller 5,9 pct., til 87,40 kr.


Novo steg endda med 0,4 pct. til 343,30 kr. Selskabet betaler et udbytte på 5 kr. per aktie, eller i underkanten af 12 mia. kr. Nordea og Alm. Brand Markets fik tilsyneladende markedet til at se igennem fingre med den manglende ret til udbytte, da de begge opjusterede deres kursmål. Mest optimistisk er Nordea, der løftede kursmålet til 446 kr. fra 408 kr. Alm. Brand fulgte efter med en forhøjelse af kursmålet til 380 fra 340.


Den sidste af de tre udbyttebetalere, GN Store Nord, steg med 2,6 pct. til 158,20 kr., så her fik aktionærerne ud over udbyttet på 0,90 kr. per aktie også en kursgevinst. GN Store Nord iværksatte fredag et nyt aktietilbagekøbsprogram på 500 mio. kr., efter at selskabet afsluttede sit forrige program af samme størrelse torsdag.


- Jeg tror ikke, at tilbagekøbsprogrammet overrasker nogen, men man skal være opmærksom på, at der holdes amerikansk høreapparatkonference i næste uge, og det kan meget vel være, at der er investorer, der har lidt ekstra fokus på de to høreapparatselskaber, der begge vil præsentere nye produkter, siger Mads Zink.

GN's konkurrent, William Demant, faldt dog 0,3 pct. til 578 kr.


REKORD TIL MÆRSK


I toppen af C20 Cap-indekset lå sammen GN tillige A.P. Møller - Mærsk, der satte rekord efter en stigning på 1,7 pct. til 15.820 kr. målt på B-aktien. Desuden blandede Danske Bank sig og sluttede endda næstøverst i C20 med en gevinst på 1,7 pct. til 175,20 kr.


- Oliepriserne stiger ganske fornuftigt, og det er med til at trække A.P. Møller-Mærsk, siger aktiestrateg i Formuepleje Otto Friedrichsen, der også har et bud på interessen om Danske Bank.

Nationalbanken hævede således bankernes samlede folioramme til 145 mia. kr. fra 37 mia. kr. tidligere på ugen, og det sparer Danske Bank for et trecifret millionbeløb, når den flytter sine indskud i Nationalbanken over til en nulrente i foliorammen. Hidtil har Danske Bank og andre banker betalt 0,75 pct. i rente på deres indskudsbeviser.

SKIDT NYT FRA RUSLAND

Der var fredag ifølge Danske Banks chefhandler Mads Zink tillige lidt fokus på Carlsberg. Torsdag kom endnu et sæt skuffende makroøkonomiske data fra Rusland, der viste et dyk i detailsalget på hele 7,7 pct. på årsbasis i februar. Desuden steg arbejdsløsheden fra 5,5 pct. til 5,8. pct. i februar - begge dele en understregning af, at den underliggende økonomi på Carlsbergs hovedmarked fortsætter med at blive forværret.

- Det vi ser i Rusland går ikke i den rigtige retning, tværtimod. Og Carlsberg er altså steget næsten 20 pct. år til dato, så det kan godt være, at aktien har fået nok på den korte bane, vurderer Mads Zink.

Aktien i Carlsberg sluttede imidlertid midt i feltet efter en stigning på 1 pct. til 578,50 kr. Det var bedre end C20 Cap-indekset, der steg med 0,5 pct. til 963,99.


Blandt sidepapirerne svingede Sanistål mellem plus og minus, men sluttede 0,9 pct. højere 57,50 kr. Grossistkæden, der sælger en bred vifte byggevareartikler, herunder VVS-artikler, beslag, værktøj og el-teknik og maskiner, fik i 2014 et driftsoverskud på 75 mio. kr., hvilket var en fremgang fra 28,1 mio. kr. i 2013. Det var samtidig på linje med de seneste forventninger om et resultat i den lave ende af intervallet 70-100 mio. kr.

Bremseproducenten Scandiavian Brake Systems faldt med 3,3 pct. til 41,00 kr. i kølvandet af sit regnskab. Selskabet venter en omsætningsvækst på 3-8 pct. i den fortsættende forretning i 2015.


/ritzau/FINANS


Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen