Berlingske Business

Aktier: GN Store Nord presses af nedgradering - handelskrig spøger

GN Store Nord
GN Store Nord og Vestas er blandt formiddagens tabere på børsen. Arkivfoto: PR.  Foto:

Vestas og GN Store Nord hænger i bremsen onsdag middag, hvor den eskalerende handelskrig mellem Kina og USA atter sætter sit præg på aktiemarkederne verden over.

Kurserne falder - med få undtagelser - over en bred kam, og det danske eliteindeks, C25 Cap, har kurs mod det laveste niveau i otte uger efter et minus på 0,9 pct. til 1100,75.

Seneste nyt i toldstriden er, at Kina onsdag har varslet told på 106 produktgrupper fra USA. Meldingen kommer, efter at USA tirsdag præsenterede en liste på over 1300 produkter fra Kina, der vil blive pålagt en told på 25 pct.

CHINA

Herhjemme er 21 af de 25 aktier i eliteindekset klædt i rødt.

Værst går det Vestas, der ligger 4,8 pct. lavere i 423 kr. Det er over 20 kr. mindre end tirsdag og kan kun delvist forklares med, at der fragår udbytte på 9,23 kr.

En anden årsag til nedturen kan være meldinger på Vestas' generalforsamling tirsdag, vurderer Martin Munk, der er aktierådgiver i Jyske Bank.

- Der går godt nok udbytte fra, men der er også meldinger fra bestyrelsesformanden om, at højere stålpriser og en svingende dollar kan blive en udfordring for Vestas i forhold til at bevare en god margin, siger Martin Munk.

Kina klar til at møde USA i handelsstrid

GN presses af handelsbanken

Blandt taberne onsdag er også GN Store Nord. Handelsbanken har sænket kurmålet for GN til 210 kr. fra 230 kr. og skåret anbefalingen til »reducer« fra »akkumuler«.

GN falder 3,3 pct. til 205,70 kr.

I toppen uden selskabsspecifikt nyt ligger Lundbeck, der stiger 1,2 pct. til 340,80 kr., og Pandora, der stiger 0,7 pct. til 644 kr.

I forhold til Pandora kan der ifølge Martin Munk være tale om en modreaktion, efter at aktien faldt med 1,6 pct. tirsdag i kølvandet af skuffende forventninger til første kvartal fra den amerikanske smykkekæde Signet.

Kim Valentin

- Udmeldingen fra Signet i går virkede meget selskabsspecifik, så kursfaldet i går i Pandora anser vi for at være uberettiget, siger Martin Munk.

Han ser i øvrigt en tendens til, at de defensive aktier klarer sig lidt bedre end de cykliske aktier, hvilket delvist kan forklare, at Lundbeck klarer sig pænt.

Kollegaen Novo Nordisk ligger 0,2 pct. nede i 296,25 kr. og klarer sig femtebedst i C25, og ISS, der også hører til blandt de aktier, der er mindre afhængige af konjunkturerne, stiger 0,3 pct. til 216,60 kr.

04BUSPix-OW-Bunker-103547-0.jpg

ISS fik tirsdag desuden kursklø som reaktion på en stor nedjustering fra den franske servicekæmpe Sodexo skærtorsdag, mens de danske handlere var på påskeferie. Dermed kan der også være tale om en modreaktion.

Chemometec opjusterer igen

Blandt sidepapirerne er der fokus på Chemometec, der har opjusteret forventningerne til omsætningen og driftsresultatet, EBITDA, for regnskabsåret 2017/18.

Selskabet, der udvikler, producerer og sælger analyseudstyr til tælling og analyse af celler i forskellige væsker, venter nu et driftsresultat på 23-26 mio. kr. mod tidligere ventet 12-18 mio. kr.

Aktien stiger 8,7 pct. til 36,20 kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen