Berlingske Business
18:13Amsterdam vinder lodtrækning om EUs lægemiddelagentur

Aktier: GN og Genmab kan forpurre ny C20-rekord

649251949.jpg
Arkivfoto: Iris.

Fald i Genmab og GN tynger fredag middag i det danske eliteindeks, C20 Cap, der ligger marginalt lavere efter at have sat tre lukkerekorder tidligere på ugen.

Uden for eliteindekset falder SAS på planer om en kapitalrejsning gennem salg af nye aktier. I eftermiddag rettes fokus mod USA og offentliggørelsen kl. 14.30 af den månedlige jobrapport fra det amerikanske beskæftigelsesministerium.

De amerikanske jobtal kan dog blive mindre vigtige i denne omgang, da de vil være sløret af orkanerne og ventes at at blive en sløj omgang.

ORKANER VIL PRÆGE JOBTAL

»Næsten uanset hvad arbejdsmarkedsrapporten viser, vil den næppe få afgørende betydning for de finansielle markeder, da rapporten er påvirket af specielle forhold. Grundet de specielle forhold vil fokus rette sig mod lønstigningerne i denne rapport«, skriver Sydbank i en kommentar.

Lønningerne ventes at vise en stigning på 2,5 pct. i september, mens jobskabelsen i denne omgang blot ventes at lande på 74.000 mod 165.000 i august.

I Europa er billedet på aktiebørserne fredag middag blandet med små plusser i London og Paris, mens der flere andre steder er negative fortegn ud for de ledende indeks.

REKORDRÆKKE LIGGER TIL AT BLIVE BRUDT

Herhjemme ligger C20 Cap marginale 0,04 pct. lavere i 1188,15, efter at det indledte ugen i 1179,40 og altså er steget en lille procent over ugen. Indekset har sat lukkerekord både mandag, onsdag og torsdag.

Genmab er at finde i bunden af eliteindekset med et fald på 2,6 pct. til 1395 kr. Det skal ses i lyset af, at JPMorgan har valgt at sænke anbefalingen af aktien til "hold" fra "køb" og kursmålet til 1400 kr. fra 1475 kr.

Også GN er ramt af analysenyt, idet selskabet har fået sænket sin aktieanbefaling af både HSBC og SEB. De to banker siger nu henholdsvis "hold" og "sælg" mod tidligere "køb" og "hold", viser data fra Bloomberg News.

Torsdag var en sænket anbefaling fra norske ABG Sundal Collier med til at sende GN til bunds i C20 med et fald på 3,5 pct., og fredag fortsætter nedturen med et fald på 2,0 pct. til 215,70. Trods de seneste dages fald er aktien dog steget hele 47 pct. i 2017.

MÆRSK I LAVESTE NIVEAU I FLERE MÅNEDER

I afdelingen med faldende aktier findes også A.P. Møller-Mærsk, hvis B-aktie ligger 0,5 pct. lavere i 11.510 kr., hvilket er det laveste niveau for aktien siden maj.

At C20 alligevel kun ligger marginalt lavere kan tilskrives indeksets medicinalaktier. Lundbeck, der har fået hævet sit kursmål hos JPMorgan til 360 kr. fra 330 kr., ligger 1 pct. højere i 383,30, Novo Nordisk stiger 0,8 pct. til 312,10, mens medicoselskabet Coloplast topper med en stigning på 1,1 pct. til 542 kr.

Desuden bidrager Danske Bank med en stigning på 0,6 pct. til 251,50 kr., efter at Handelsbanken har valgt at hæve sin anbefaling af aktien til "køb" fra "akkumuler".

SAS VIL MÅSKE SÆLGE AKTIER

Uden for topaktierne har SAS tiltrukket sig opmærksomhed med meddelelsen om, at det vil bede aktionærerne om lov til at sælge op til 66 mio. kr. nye aktier, så det kan få penge i kassen og dermed nedbringe sine gældsudgifter.

Pengene skal blandt andet være med til at hjælpe SAS med at spare penge på renter, og det er der brug for, påpeger aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank.

»SAS er i dag i en situation, hvor man netto har penge i banken. Men alligevel har man renteomkostninger på omkring 400 mio. svenske kr. om året. Det er et kæmpe paradoks, der skriger på at blive adresseret«.

»Og det er det, som SAS gør med det her. Man er godt klar over, at man skal finde en bedre finansieringsstruktur med lavere omkostninger, end det man har i øjeblikket«, siger han.

Udsigten til udbuddet af nye aktier får dog SAS-aktien til at falde 6,2 pct. til 19,60 kr. i fredagens handel.

Imens fortsætter IC Group i vejret med en stigning på 4,4 pct. til 155 kr. oven på torsdagens løft på 9,6 pct. IC overvejer at sælge sit største mærke, Peak Performance, og har hyret Rothschild som rådgiver, fortalte modeselskabet torsdag. Nordea har siden hævet sin IC-anbefaling til "køb" fra "hold".

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen