Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Aktier: GN, Genmab og SAS under pres i den tidlige handel

189801584.jpg
Arkivfoto: Iris.

GN, Genmab og SAS får alle tre en dårlig start på fredagens aktiehandel med kursfald på 2 til 3 pct. i et ellers let positivt marked.

C20 Cap-indekset lægger ud med at stige marginale 0,03 pct. til 1188,84 og sætter dermed kurs mod endnu en rekord. Indekset satte også rekord både mandag, onsdag og torsdag denne uge.

På det brede plan er der lagt op til en ny dag med forsigtig fremgang for aktierne i Europa, som dermed følger op på torsdagens rekord i det amerikanske S&P 500-indeks - den sjette i træk. Investorerne fejrer udsigten til et økonomisk opsving, som for virksomhedernes vedkommende vil blive yderligere støttet, hvis præsident Donald Trump lykkes med sine planer om en skattereform i USA.

Dagen kan dog byde på afventende investorer, da det store fikspunkt, jobrapporten fra USA, først afsløres klokken 14.30 dansk tid.

GN UNDER NYT PRES

GN-aktionærer behøver dog ikke vente så længe på nyt - de har fået dårlige meldinger fra morgenstunden. Selskabet har fået sænket sin aktieanbefaling af både HSBC og SEB. De to banker siger nu henholdsvis "hold" og "sælg" mod tidligere "køb" og "hold", viser data fra Bloomberg.

Torsdag var en sænket anbefaling fra norske ABG Sundal Collier med til at sende GN til bunds i C20 med et fald på 3,5 pct., og fredag fortsætter den dårlige stemning med et dyk på 3,2 pct. til 213 kr., som sikrer en ny bundplacering i eliteindekset.

Genmab er med i bunden efter tilsvarende dårligt nyt fra analytikerfronten. JPMorgan sænker sin anbefaling af biotekselskabet til "hold" fra "køb" og kursmålet til 1400 kr. fra 1475 kr. Det er dermed nu under Genmab-kursen, som fredag falder 2,5 pct. til 1396 kr. i den tidlige handel.

I toppen af C20 kommer Lundbeck bedst fra land. Medicinalselskabet har fået hævet sit kursmål til 360 kr. fra 330 kr. af JPMorgan, som dog fortsat giver anbefalingen "neutral". Det er med til at give et kursløft på 1,2 pct. til 383,90 kr.

SAS VIL MÅSKE SÆLGE AKTIER

Uden for topaktierne tager investorerne dårligt imod SAS' ønske om at få lov til at sælge nye aktier. Det skandinaviske luftfartsselskab vil bede aktionærerne om lov til at sælge op til 66 mio. kr. nye aktier, så det kan få penge i kassen og dermed nedbringe sine gældsudgifter.

Ved torsdagens lukkekurs på 20,90 kr. svarer det til 1,38 mia. kr. Aktionærerne skal tage stilling til forslaget på en generalforsamling i starten af november. Aktierne sælges dog i en rettet emission, så de nuværende aktionærer kan ikke nødvendigvis få del i salget. Den danske stat har dog varslet, at den vil deltage.

SAS-aktien starter med at falde 6,7 pct. til 19,50 kr.

Klokken 11 er der desuden månedlige trafiktal fra SAS - denne gang for september - på programmet.

IC Group er til gengæld fortsat i overhalingsbanen og stiger yderligere 4 pct. - oven på torsdagens løft på 9,6 pct. - så en aktie i modeselskabet nu koster 154,50 kr. IC overvejer at sælge sit største mærke, Peak Performance, og har hyret Rothschild som rådgiver, fortalte det torsdag. Nordea har siden hævet sin IC-anbefaling til "køb" fra "hold".

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen