Berlingske Business

Aktier: GN fik klø - Danske Bank kom stærkt igen

Den positive stemning på aktiemarkedet fredag middag blev hen mod eftermiddagen afløst af mere pessimisme, og det danske C20 Cap-indeks endte dagen med et fald 0,1 pct. til 973,702.

Den helt store taber i fredagens handel blev høreapparatsproducenten GN Store Nord, der endte dagen med et fald på 5,6 pct. til 123,70 kr.

Selskabet, der fredag morgen fremlagde regnskab for tredje kvartal, kunne ikke leve op til analytikernes forventninger, og det straffede investorerne prompte og sendte midlertidigt aktien ned med 8 pct.

GN Store Nords omsætning steg ellers som ventet med knap 300 mio. kr. til 2026 mio. kr. i kvartalet, men driftsoverskuddet (EBITA) på 333 mio. kr. var knap 20 mio. kr. lavere, end analytikerne ifølge Ritzau Estimates havde regnet med.

I regnskabet præciserede høreproducenten sine forventninger til hele 2015 i nedadgående retning. Selskabet venter fortsat organisk vækst på 6-7 pct., men nu formentlig "i den lave ende" af intervallet, mens driftsresultatet (EBITA) fortsat ventes at ramme cirka 1465 mio. kr.

Resultatet før skat ses nu på "cirka" 1115 mio. kr. mod tidligere ventet "cirka" 1155 mio. kr.

Aktierne hos Danske Bank og Carlsberg kunne derimod gå på weekend med en placering i toppen af eliteindekset. Danske Bank endte fredagen med en stigning på 2,8 pct. til 186,50 kr., og genvandt dermed fodfæstet efter en torsdag som havde budt bød på aktie-klø på baggrund af et skuffende regnskab.

Fredag løftede Nykredit Markets anbefalingen af Danske Bank- aktien til "outperform" fra "neutral". Kursfaldet i kølvandet på torsdagens regnskabsskuffelse har gjort aktien attraktiv på den lange bane, mener Nykredit Markets.

Carlsberg endte fredag med en stigning på 0,7 pct. til 556,00 kr. Tidligere på dagen foretog Massachusetts Financial Services (MSF) opkøb af selskabets aktier, så det nu ejer 5,09 pct. af Carlsbergs samlede aktiekapital.

Også aktierne hos A.P. Møller-Mærsk formåede at holde stigningerne hjem fredag eftermiddag. Mærsk B-aktien steg 0,7. pct. til 10.000 kr. blandt andet på nyheden om, at Shanghai Containerized Freight Index'et (SCFI), der dækker over spotpriser på fragt fra Shanghai til en stribe destinationer i verden, i denne uge steg med 41,15 pct. til indeks 759.

Udenfor eliteindekset kom Tivoli fredag eftermiddag med regnskab. Det viste, at forlystelsesparken havde fremgang i tredje kvartal, hvor omsætningen steg til 314 mio. kr. fra 291 mio. kr., og på bundlinjen blev det til en forbedring på 0,5 mio. kr. til 51,5 mio. kr.

Set over de første ni måneder er omsætningen steget til 678,2 mio. kr. fra 602,5 mio. kr. sidste år, og bundlinjen er vokset til 19,4 mio. kr. fra 12,4 mio. kr. Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal 2015.

- Årets første ni måneder viser en omsætningsfremgang på 75,7 mio. kr., svarende til 13 pct., hvilket er tilfredsstillende. Fremgangen kan tilskrives øgede aktiviteter i Koncertsalen og Glassalen, øget aktivitet primært i det danske onlinekasino samt flere åbningsdage i 2015 end året før, siger Tivolis administrerende direktør, Lars Liebst, i regnskabet.

Tivoli fastholder forventningerne om en omsætning på omkring 900 mio. kr. og et overskud før skat i niveauet 50-60 mio. kr.

Aktien endte fredag med en stigning på 0,2 pct. til 3320 kr.

Også udenfor eliteindekset meddelte Auriga Industries fredag i sit regnskab for tredje kvartal, at selskabet igangsætter et aktietilbagekøbsprogram, som vil strække sig fra den 24. november til den 15. december, og at der vil blive købt egne aktier for op mod 46,8 mio. kr.

Efter aktietilbagekøbsprogrammet agter bestyrelsen at søge om afnotering fra Københavns Fondsbørs.

I regnskabet for tredje kvartal endte bundlinjeresultatet på minus 5 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes ekstraordinære administrationsomkostninger relateret til afviklingen på omkring 3 mio. kr.

Selskabet aktie steg fredag 8 pct. til 2,58 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen