Berlingske Business
17:42

Aktier: Globale vækstbekymringer ramte igen Wall Street

De amerikanske aktier vendte den tunge ende nedad tirsdag. En reduceret kinesisk yuan-notering blev katalysator for en større risikoaversion og opblussende bekymringer for hele den globale vækst.

Og mens ringe tyske nøgletalsdata blot øgede bekymringerne for udviklingen i Kina, var de amerikanske investorer ikke sene til at følge op med kursfald på Wall Street til følge.

S&P 500-indekset sluttede tirsdag med et fald på 1,3 pct. til 1921,27, mens de tunge aktier i Dow Jones droppede 1,1 pct. til 16.431,78. Teknologi- og biotekaktierne i Nasdaq-indekset havde dagens største tab med 1,5 pct. til 4503,58.

- Tingene begyndte at gå ned ad bakke i aftes, efter at Peoples Bank of China (den kinesiske centralbank, red.) besluttede at nedskrive yuan relativt til dollar.

- Vi har brug for at få lidt mere klarhed fra Federal Reserve for så vidt angår synet på Kina, for at få et bedre indblik i hvordan de globale vækstudsigter ser ud, og hvordan den fremtidige udvikling for de amerikanske renter ser ud, noterer chefstrateg Brian Jacobsen fra Wells Fargo Funds Management over for Bloomberg News.

Onsdag morgen er begejstringen på de asiatiske børser fortsat svær at få øje på. I Tokyo ligger de store indeks med kursfald på over 1 pct., og de amerikanske aktiefutures trækker ned med 0,3-0,4 pct.

Tirsdagens nøgletal gav i første omgang ikke ændringer i det negative billede. Den amerikanske forbrugertillid overraskede negativt i februar ved at være faldet til 92,2 fra 97,8 måneden før. Analytikerne havde ifølge Bloomberg ventet et fald til 97,2.

Til gengæld viste salget af eksisterende boliger sig stærkere end ventet, da der blev solgt 5,47 mio. boliger i januar i annualiserede tal. Der var ventet et salg på 5,33 mio. boliger.

Fra oliemarkedet forlød det ud på eftermiddagen, at Saudi-Arabiens olieminister ikke vil reducere produktionen, og reaktionen var et drop i energisektoren, som endte som den ringeste af S&P-indeksets ti undergrupper.

Næstdårligst lå bankerne. JPMorgan Chase oplyste på bankens kapitalmarkedsdag, at der kan imødeses en hensættelse til tab på olie- og gasrelaterede udlån på omkring 0,5 mia. dollar i første kvartal. Banken meddelte også, at indtægterne fra handel med værdipapirer er faldet 20 pct. hidtil i år. Aktien sluttede med et minus på 4,1 pct.

Byggemarkedskæden Home Depot præsenterede et godt regnskab for fjerde kvartal. Såvel resultat som omsætning overgik forventningerne, og med relativt solide estimater over indeværende år steg Home Depot 1,4 pct.

Fra techsektoren annoncerede harddiskproducenten Western Digital sin forkærlighed for rivalen Sandisk, der skal fusioneres ind i koncernen for den nette sum af 15,8 mia. dollar. Det er ikke nogen god idé, vurderede investorerne, der sendte Western Digital 7,1 pct. ned, mens Sandisk droppede 1,6 pct.

I medicinalsektoren krøb Valeant til korset og annoncerede rettelser i regnskabstallene for 2014 og 2015. Et kontroversielt samarbejde med internetapoteket Philidor, der er beskyldt for at ændre koder på recepter, så Valeants lægemidler fremstod billigere end kopimedicin, sendte mandag aktien ud i et fald på 10,7 pct. Tirsdag steg Valeant så 4,4 pct.

/ritzau/FINANS

 

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen