Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Giga medicinal-opkøb stjæler fokus i rødt amerikansk marked

Det amerikanske medicinalfirma Allergan bliver sendt til vejrs i et ellers rødt amerikansk aktiemarked mandag, efter at det israelske medicinalfirma Teva har købt en forretningsdivision af selskabet for astronomiske 276 mia. kr.

Allergan-aktien stiger 7,7 pct. til 332 dollar efter få minutters handel på Wall Street. Teva, der hører hjemme i Israel, men også er noteret i USA, stiger 7,9 pct. til 66,74 dollar. Falder handlen endeligt på plads, rykker Teva op i top 10 blandt verdens største medicinalselskaber.

I forbindelse med Tevas opkøb af Allergan har det israelske selskab samtidig trukket et bud på konkurrenten Mylan tilbage, hvilket sætter sine tydelige spor på Mylan-aktien, som i de første handler dykker hele 15,4 pct. til 55,82 dollar.

Det generelle marked er også åbnet i minus mandag. Det brede S&P 500-indeks falder 0,6 pct., Nasdaq dykker 0,8 pct., mens Dow Jones sætter sig 0,7 pct. Dermed fortsætter de triste tendenser fra sidste uge, hvor der heller ikke var den store feststemning.

Den lidt dårlige stemning skal ses i lyset af stor uro på det kinesiske aktiemarked, der mandag faldt hele 8,5 pct. Derudover har de seneste nøgletal i verdens folkerigeste land indikeret en opbremsning i væksten, hvilket potentielt set kan sprede sig til resten af verden.

- Vi er inde i en hård periode for aktier. Der en række indikatorer såsom faldende råvarepriser og Kina, som viser tegn på bremsende vækst, siger Stewart Richardson, der er investeringschef hos kapitalforvalteren RMG Wealth Management LLP, til Bloomberg News.

Et lidt bedre end ventet nøgletal en time før åbningen havde ikke den store påvirkning på aktierne. Ordreindgangen for de såkaldte varige goder såsom biler og elektronik steg med 3,4 pct. i juni, hvilket var en anelse højere end økonomernes forventninger, der ifølge Bloomberg News lød på en fremgang på 3,2 pct.

Ellers er resten ugen tungt besat med en stor byge af regnskaber. Hele 170 selskaber i S&P 500-indekset kommer med kvartalsstatus i denne uge, hvilket dog først for alvor tager fart tirsdag.

Derudover er der rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, samt en række nøgletal, der blandt andet inkluderer tal for BNP-væksten i USA.

Rentemødet i centralbanken bliver indledt tirsdag og slutter onsdag aften med en rentemeddelelse og et efterfølgende pressemøde.

Investorerne har særligt fokus rettet mod meldinger om, hvornår centralbankchef Janet Yellen har i sinde at hæve den ledende rente.

Ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News tror økonomerne, at der er 40 pct. chance for, at den ledende rente bliver hævet i september.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen