Berlingske Business

Aktier: Gevinster hevet i land med fald farmasektoren

FILES-US-STOCKS-MARKET-OPEN
ARKIVFOTO Foto:

De kraftige kursgevinster fra onsdagens handel gav torsdag anledning til stigende profithjemtagning på det amerikanske aktiemarked.

Det var dog langt fra tale om egentlige tømmermænd oven på onsdagens kursfest, men snarere en velovervejet markeds-konsolidering, hvor især farmasektoren blev sendt ned efter signaler om højere reguleringsmæssige omkostninger fra Trump-regeringen.

S&P 500-indekset sluttede med et minus på knap 0,2 pct. til 2381,38. Det tunge Dow Jones-indeks faldt knap 0,1 pct. til 20.934,55, mens Nasdaq-papirerne modsat holdt næsen oven vande med en marginal stigning på under 1 point til 5900,76.

aaa

De asiatiske aktiemarkeder ligger stærkt blandede fredag morgen, mens de toneangivende amerikanske aktiefutures svinger tæt på nulpunktet.

TRUMP-BUDGET MED MODSTRIDENDE INDHOLD

Præsident Donald Trumps budget viste sig at indeholde højere reguleringsmæssige omkostninger for sundhedssektoren og en nedskæring i den føderal finansiering til medicinsk forskning. Men selv om budgettet stadig er langt fra at blive en realitet, gav det handlerne grund nok til at sælge ud i farmasektoren.

»Sundhedssektoren bliver trukket ned af medicoselskaberne og bioteknologi. Disse sektorer har faktisk gjort det ganske godt i år til dato, så det er blot et lille bump på vejen. Der er en del volatilitet i disse aktier, da præsidenten har lovet at fremskynde lægemiddel-godkendelsesprocessen. Men nu foreslår han at skære i budgettet for FDA, hvilket kan gøre det vanskeligt at få hurtige godkendelser igennem,« siger chefstrateg Brian Jacobsen fra Wells Fargo Funds Management i Wisconsin til Reuters.

briantrump

DEFENSIVE PAPIRER I BUND

Trods et fald på sektorbasis på 0,9 pct. var sundhedssektoren dog ikke den dårligst ydende. Forsyningsselskaberne overgik farma-aktierne i negativ udvikling, idet segmentet her faldt 1,1 pct.

Bedst klarede finansaktierne sig efter onsdagens dyk. En let vending i renten mod højere niveauer trak bank og forsikring op med 0,3 pct.

Torsdagens nøgletal var blandede med en spids flere førstegangsledige i sidste uge end ventet, mens det påbegyndte boligbyggeri udviklede sig bedre end ventet.

Til gengæld faldt antallet af byggetilladelser, og også erhvervslivets aktivitetsindeks fra Federal Reserve Bank of Philadelphia for marts viste et fald.

Indekset droppede til 32,8 fra 43,3, mens økonomernes estimat lød på et indeks på 30,0.

06BUSBagsiden-Yellen-115106.jpg

It-selskabet Oracle stod til regnskab for udviklingen i tredje kvartal, der blev offentliggjort efter børstid onsdag. Generelt slog tallene analytikernes forventninger, men især den voksende efterspørgsel efter de cloud-baserede tjenester gav anledning til et kurshop på 6,2 pct.

Tyson Foods måtte se et kursfald på 1,7 pct. i øjnene, efter nyheder om at en for fjerkræ meget dødbringende fugleinfluenza har inficeret endnu en af Tysons leverandør-kyllingefarme.

Tøjkoncernen Canada Goose, der mest begår sig i dynejakker, havde første børsdag i New York og Toronto. Aktien fik en flot introduktion med en stigning på knap 26 pct. i forhold til introduktionskursen i New York.

Trump/Yellen

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen