Berlingske Business

Aktier: Genmab vil igen tage fokus efter stor kurslussing

Genmabs topchef Jan van de Winkel.
Genmabs topchef, Jan van de Winkel. Foto:

Den politiske uro i Italien kan igen præge udviklingen på det danske aktiemarked tirsdag, hvor Genmab fortsat vil løbe med opmærksomheden efter mandagens store kurslussing.

Det amerikanske aktiemarked var lukket mandag på grund af Memorial Day. I Asien er der tirsdag morgen røde tal på størstedelen af børserne, mens de amerikanske aktiefutures ligger med blandede fortegn.

Den tyske DAX-future starter samtidig dagen med et fald på 0,3 pct., og det tyder dermed på, at det danske eliteindeks, C25, går en morgen i møde med uændrede til let faldende aktiekurser.

Mandag sluttede C25-indekset med et fald på 1,3 pct. til indeks 1119,17.

KURSLUSSING TIL GENMAB

Genmab endte mandagen som den helt store taber, efter at biotekselskabet lørdag meddelte, at en uafhængig dataovervågningskomité har anbefalet at stoppe et fase 1b/2-studie med kræftmidlet Darzalex i kombination med Roches lungekræftmiddel Tecentriq.

Aktionærerne kunne se 14,7 mia. kr. forsvinde ud af deres depoter, og aktien endte 20,1 pct. lavere i 953,30 kr. Det er det største fald på én dag i lidt over otte år. Den negative udmelding og det efterfølgende massive kursfald ventes også at tiltrække opmærksomhed tirsdag.

Berenberg har desuden sænket kursmålet for aktien til 1400 kr. fra 1500 kr., mens anbefalingen fortsat lyder på "køb", viser data fra Bloomberg News.

Chr. Hansen satte omvendt atter rekord mandag med en stigning på 1,1 pct. til 614,80 kr., på trods af at der ikke umiddelbart var noget nyt om aktien. Den seneste måned er Chr. Hansen-aktien steget omkring 10 pct., mens fremgangen år til dato kun lyder på 5,6 pct.

REGNSKABER UDEN FOR C25

Uden for C25 er det nyt til Per Aarsleff, der mandag var klar med et regnskab for første halvår, der bød på fremgang på både top- og bundlinjen. Resultaterne var blandt andet hjulpet af gunstigt sammenligningsgrundlag og opkøbet af norske Olimb.

Tirsdag har Nordea løftet kursmålet en spids til 270 kr. fra 265 kr., mens storbanken fortsat siger "køb" til aktien, der steg 0,4 pct. til 228 kr.

I løbet af dagen kommer der også et regnskab for første kvartal fra Firstfarms. Selskabet meddelte desuden mandag efter børstid, at selskabet endeligt overtager Tjekkiet Invest for 60 mio. kr.

Tjekkiet Invest har en stor plante- og svineproduktion i Tjekkiet gennem ejerskabet af et tjekkisk datterselskab, Granero Vlasatice s.r.o. Firstfarms aktie faldt 2 pct. til 50 kr. mandag.

Brd. Klee, der kontrolleres af Fritz Schur, som ejer næsten 90 pct. af aktierne, leverer regnskab for andet kvartal tirsdag. Selskabets aktie faldt 2,2 pct. til 2620 kr. mandag.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen