Berlingske Business
07:15Godmorgen og velkommen til Business Live

Aktier: Genmab trækker godt op i svagt rødt C20

Genmab logo PR-foto Genmab A/S
ARKIVFOTO Foto:

Biotekselskaberne Genmab og Zealand Pharma løber med opmærksomheden på aktiemarkedet tirsdag middag efter at have fået amerikanske godkendelser igennem.

Det fik Novo Nordisk også, men det hjælper ikke på kursen i medicinalgiganten, der falder.

Det samlede aktiemarked klarer sig dog dårligere end kollegerne ude i Europa. Det danske eliteindeks C20 Cap falder med 0,09 pct. til 957,71, mens der er stigninger på op til 0,9 pct. på de tre største europæiske markeder.

»Ude i Europa er det råvare- og olierelaterede aktier, der bærer fremgangen. Og dem har vi ikke så mange af herhjemme,« forklarer afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans.

Stigninger i metalpriserne rammer Pandora og FLSmidth, mens olieprisstigninger rammer Mærsk.

Pandora får otte års skattefritagelse i Thailand

Genmabs kursplus skyldes, at biotekselskabets store satsning inden for behandling af knoglemarvskræft - Darzalex - nu kan sælges til endnu flere patienter. Midlet var oprindeligt godkendt til kræftpatienter, som har været gennem mindst tre andre behandlingsforløb. Men nu er det blevet godkendt til anvendelse allerede efter ét behandlingsforløb, hvis det bliver brugt i kombination med et af de to konkurrerende midler Revlimid eller Velcade.

Godkendelsen, fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, udløser en betaling fra Genmabs partner Janssen på omkring 450 mio. kr.

Godkendelsen var ventet enten i år eller næste år, og det samme var tilfældet med milepælsbetaling på 65 mio. dollar (455 mio. kr.). Genmab har nu opjusteret forventningerne til årets overskud med et tilsvarende beløb.

»Der er tale om en fremrykning af milepælsbetalingen, der kommer en tre måneder før ventet« siger Ole Kjær Jensen

Genmab-aktien ligger tirsdag middag 3,3 pct. højere i rekordniveauet 1286 kr. og dermed 20 kr. over den tidligere rekord.

Genmabs topchef Jan van de Win

ZEALAND STIGER

Der flot fremgang til biotekselskabet Zealand Pharma, hvis aktie stiger 7,6 pct. til 126,50 kr., efter at diabetesmidlet Soliqua - tidligere kendt under de to navne Lixilan og Iglarlixi - har fået grønt lys til at blive solgt i USA.

Analytikerne hos Bryan Garnier & Cie tror, der er mere i aktien og har løftet kursmålet til 223 kr. eller med 30 pct.

Soliqua er en direkte konkurrent til Novos Xultophy, som også er blevet godkendt af de amerikanske myndigheder mandag aften.

Hos Novo Nordisk er der derimod ingen positiv reaktion. Novo Noridsk-aktien dykker 0,7 pct. til 225,70 kr.

»Prispresset i USA vejer fortsat tungere på Novo-aktien end godkendelsen, der i øvrigt også var ventet,« siger afdelingsdirektøren.

Zealand Pharmas adm. direktør Britt Meelby Jensen.

Mærsk stiger på højere oliepriser. B-aktien stiger 0,8 pct. til 9090 kr. Endvidere har selskabets containerben, Maersk Line varslet prisstigninger til mellem 1175-1225 dollar for en standard tyvefodscontainer, teu, og de nye priser sættes i søen 1. december og skal vare 14 dage frem eller indtil yderligere oplysninger.

Stigningerne i metalpriserne rammer Pandora og FLSmidth forskelligt. FLSmidth stiger 1,1 pct. til 287,20 kr., mens Pandora der bruger sølv og guld til smykkefremstillingen, falder 1,2 pct. til 815.

Pandora får endvidere konkurrentnyt fra amerikanske Signet Jewelers, der leverer regnskab kl. 13.

MINDRE REGNSKABER

I børsens yderkant leverede Nordic Shipholding, der ejer seks produkttankskibe, sit regnskab for tredje kvartal tirsdag morgen.

Lave rater og en nedskrivning betød et underskud på driften i tredje kvartal, og selskabet nedjusterer forventningerne til årets resultat. Aktien falder 2,3 pct. til 0,85 kr.

mogens

I samme liga har Brøndby IF har også offentliggjort tal, og fodboldklubben kunne takket være et salg af venstrebacken Riza Durmisi glæde sig over et plus på 19,2 mio. kr. på bundlinjen i tredje kvartal. Aktien stiger 1,9 pct. til 0,55 kr.

Tal har der også været fra United International Enterprises, der blandt andet ejer aktier i det malaysiske plantageselskab United Plantations, der tidligere var børsnoteret i København. Selskab har haft fremgang på top- og bundlinje i kvartalet. Aktien er ikke handlet tirsdag middag.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen