Berlingske Business

Aktier: Genmab tager toppen med guldæg på vej til USA

Det danske biotekselskab Genmab stjæler overskrifterne på det danske aktiemarked mandag, efter at selskabets kræftmiddel Daratumumab er kommet et skridt nærmere en lancering på det lukrative amerikanske marked.

 

Genmab-aktien stormer til vejrs i de indledende handler, hvilket ellers sker i et dansk aktiemarked, hvor stemningen er til den negative side. C20 Cap-indekset falder 0,5 pct. til 1003,8, hvilket dog muligvis sker lidt på efterbevilling, eftersom aktiemarkederne i Europa og USA faldt fredag, hvor det danske marked holdt lukket som følge af grundlovsdag.

Genmab oplyste sent fredag, at det nu er et skridt tættere på at lancere kræfthåbet Daratumumab i USA. Det skyldes, at partneren Janssen har indsendt en såkaldt løbende registreringsansøgning til den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, om en markedsføringstilladelse til kræftmidlet, der ifølge flere analytikere ventes at kunne nå et topsalg på et pænt milliardbeløb i danske kr.

Genmab-aktien stiger 3,2 pct. til 616 kr., hvilket sender aktien op i det højeste niveau nogensinde og samtidig sikrer selskabet en klar førsteplads i C20 Cap-indekset.

Der har også været nyt fra Novo Nordisk, da medicinalkoncernen i weekendens løb har præsenteret en stribe detaljerede studiedata på en diabeteskonference i Boston, USA.

Det gælder blandt studiedata omkring præparat Xultophy - der er et kombinationsprodukt mellem Tresiba og Victoza - der i et nyt sammenligningsstudie med verdens bedst sælgende insulin, Lantus, fra den franske medicinalkoncern Sanofi, er kommet ud som vinderen.

På konferencen har Novo også fremlagt data, der viser, at GLP-1-midlet Victoza har vist sig at give fordele for diabetikere, der faster under ramadanmåneden, i forhold til tabletbehandling med sulfonylurinstof.

Sydbank kalder studiedataene positive, men vurderer ikke, at det er noget, der for alvor vil rykke aktien i opadgående retning, hvilket heller ikke synes at være tilfældet, da Novo-aktien dykker 1 pct. til 377,20 kr.

- Lantus er jo guldstandarden inden for insulinbehandling, så det er selvfølgelig positivt, at Novo er i stand til at vise overlegenhed i forhold til det. Jeg tror dog ikke, at vi vil komme til at se nogen kraftig kursreaktion. Vi ved allerede, at Xultophy har en god effekt, så det ville overraske mig meget, hvis det fik en stor effekt på aktien, siger analytiker Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

I det amerikanske har der også været fokus på danske Zealand Pharma, idet Sanofi har fremlagt data fra et studie med GLP-1-analogen Lyxumia, som er opfundet af det danske selskab.

Lyxumia kom succesrigt igennem et studie, der sammenlignede midlet med Sanofis hurtigvirkende insulin, Apidra. Lyxumia viste sig i to tilfælde at kontrollere blodsukkeret lige så godt som i de patientgrupper, der fik Apidra. Zealand-aktien stiger 3,6 pct. til 115 kr.

Hvis man ser helt væk fra medicinalområdet, har TDC meddelt, at det har vundet en mobilaftale med det statslige energiselskab Dong. Teleaktien steg som den eneste i C20-regi i torsdagens handel, hvor det blev til en stigning på 1,6 pct. Mandag stiger aktien 0,8 pct. til 52,35 kr.

Mærsks containerben Maersk Line må konstatere, at raterne på den vigtige handelsrute mellem Asien og Europa fortsætter med at dratte ned. I sidste uge faldt raterne nemlig med hele 17 pct., hvilket betyder, at det nu kun koster 284 dollar at få fragtet en tyvefodscontainer (teu). Det skriver shippingavisen Lloyds List.

Faldet sker på trods af, at flere rederier - heriblandt Maersk Line - havde varslet ratestigninger gældende fra 1. juni, som ikke umiddelbart ser ud til at have haft en effekt. Det ser dog ikke ud til at påvirke investorerne synderligt, idet Mærsk B-aktien kun falder 0,2 pct. til 13.160 kr.og dermed ligger i C20's øvre ende.

Uden for C20 Cap-indekset er der fokus på DFDS-aktien mandag, da rederiet sent søndag har meddelt, at det køber to færger fra konkurrenten Eurotunnel, der har opgivet at drive færgedrift på Den Engelske Kanal. DFDS-aktien stiger 1,4 pct. til 852 kr.

Der er også medvind til SAS-aktien, der har fået et klap på skulderen af den amerikanske storbank Citigroup, som har løftet anbefalingen af flyaktien til "køb" fra "hold", mens kursmålet er blevet skruet op til 18,70 svenske kr. fra 15 svenske kr.

SAS-aktien stiger 0,8 pct. til 12 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen