Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Aktier: Genmab tager teten i afdæmpet marked

ff
Foto:

Et par konkurrentregnskaber har ikke formået at sætte skub i DSV og TDC tirsdag morgen, hvor markedet er præget af beherskede udsving. Genmab løftes dog forud for regnskabsnyt fra partneren Johnson & Johnson.

Futures på det amerikanske S&P 500-indeks falder en anelse, efter at indekset mandag steg 0,2 pct. og dermed akkurat satte rekord for femte børsdag ud af de seneste seks.

I forhold til niveauet ved dansk børslukketid er det amerikanske marked imidlertid bakket i omegnen af 0,3 pct., og det smittede af på de danske eliteaktier fra åbningen tirsdag. C20 Cap-indeks lå efter fem minutters handel 0,2 pct. lavere i 1010,04, men har siden rettet sig til en gevinst på 0,3 pct. til 1014,57.

For DSV har morgenen budt på et fremgangsrigt regnskab fra konkurrenten Kuehne & Nagel, der dog melder om udfordrende markeder.

Den schweiziske transportkoncern voksede i første halvdel af 2016 både inden for luft- og søfragt og opnåede et driftsoverskud før skat og renter på 455 mio. schweizerfranc (3110 mio. kr.), hvilket var 45 mio. schweizerfranc (308 mio. kr.) højere end i samme periode året før.

Den globale handel viste dog ifølge topchef Detlef Trefzger et manglende vækstmomentum, mens strategien om at fokusere på organisk vækst og at vinde markedsandele ved at tilbyde branchespecifikke løsninger igen førte til en fremgang i volumen og resultater.

- Det er for mig en bekræftelse af, at de store koncerner i den her industri, som Kuehne & Nagel og DSV, har nogle muskler, som alligevel gør dem i stand til at vokse hurtigere end markedet, siger analysechef i Sydbank Jacob Pedersen.

Han forventer - som det også har været tilfældet i gennem de seneste kvartaler - at man vil kunne spore nogle af de samme tendenser i DSV's regnskab, som bliver offentliggjort 5. august.

Herhjemme er DSV åbnet 0,04 pct. lavere i 279,10 kr.

Også TDC ligger stort set uændret - 0,1 pct. højere i 35,14 kr. - efter at konkurrenterne Telenor og 3 er kommet med regnskabstal.

For TDC's rival Telenor bød andet kvartal på et tab af 18.000 danske mobilkunder. Alligevel var Telenor i stand til at løfte indtjeningen en anelse, da der blandt andet blev brugt færre penge på markedsføring.

Stik modsat gik det i 3, der vandt 22.000 danske mobilkunder, men måtte konstatere, at driftsindtjeningen faldt på det danske marked.

Genmab, der kommer med regnskab for sit andet kvartal 9. august, kan ligesom DSV skæve til Schweiz, hvor partneren Novartis, der ejer kræftmidlet Arzerra, har afleveret regnskab. Novartis leverede en lidt højere indtjening end ventet, men selskabet offentliggjorde ikke nyt om Arzerra-salget specifikt, hvoraf Genmab får royalties.

I USA præsenterer en anden partner - Johnson & Johnson - desuden sit regnskab for andet kvartal i løbet af dagen, og her kan der komme nyt om udsigterne for salget af kræftmidlet Darzalex. I forbindelse med regnskabet for første kvartal kommenterede Johnson & Johnson således salget af Darzalex på en efterfølgende telekonference, og det fik senere Genmab til at opjustere forventningerne til sine indtægter fra Darzalex med 100 mio. kr. til 300-350 mio. kr. i år.

Genmab har indledt tirsdag 1,4 pct. højere i 1158 kr.

Fra udlandet er der også nyt fra høreapparatsektoren, hvor italienske Amplifon har købt to tyske detailkæder, der samlet har 86 butikker i Tyskland. Amplifon, der set med danske briller køber høreapparater af især GN Store Nord, men også William Demant, ejer nu 365 butikker i Tyskland.

GN Store Nord falder med 0,6 pct. til 120,70 kr., mens William Demant ligger uændret i 133,30 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen