Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Aktier: Genmab skinner igen klart i mørkegrønt indeks

genamb
Foto:

Trods underliggende frygt i markedet for flere forhold ikke mindst risikoen for brexit i slutningen af måneden har investorerne åbnet tegnebøgerne og er gået på aktieindkøb til stigende priser. Herhjemme soler Genmab sig i forhøjede anbefalinger og stiger flot, som Mærsk-aktierne og Nordea.

Eliteindekset - C20 Cap - stiger 0,9 pct. tirsdag middag til 1055,53. I Frankfurt, London og Paris stiger aktierne 0,7-1,5 pct.

Med til at rykke brexit (en eventuel britisk udmeldelse af EU, red.) lidt i baggrund tirsdag er den amerikanske centralbankchefs, Janet Yellens, udtalelser mandag aften.

Janet Yellen påpegede i sin tale, at den amerikanske økonomi gør fremskridt. Til gengæld var hun yderst fåmælt omkring timingen af den ventede rentestigning - som - når den finder sted - vil være den anden i knapt et årti i USA. De virker nu mindre sandsynligt, at den kommer i juni og juli, og det er godt for aktierne.

GENMAB FÅR VOLDSOMME KURSMÅLSLØFT

På selskabssiden løber Genmab igen-igen med opmærksomheden.

Citigroup har givet sit kursmål for Genmab et ordentlig løft, så det nu lyder på 1460 kr. mod tidligere 1140 kr., fremgår det af data fra Reuters. Finanshuset ABG har løftet sit kursmål endnu mere voldsomt til 1500 kr. fra 1100 kr. Det fremgår af data fra Bloomberg.

Genmab har på det seneste været begunstiget af flere gode nyheder omkring kræftmidlet Darzalex. Senest kunne biotekselskabet i weekenden præsentere positive data for Darzalex i forbindelse med fase 3-studiet Castor på kræftkonferencen Asco i Chicago.

Genmab-aktien med 2,6 pct. til 1282 kr. og lægger dermed nok engang an til at sætte lukkerekord.

MÆRSK I MINDRE SØGANG

Mærsk får lidt medgang af finanshuset Carnegie, der løfter sin anbefaling et nøk til "hold" fra tidligere "sælg".

Mærsks B-aktie går 2,8 pct. frem til 8840,00 kr.

Nordea sidder skrammerne i imagelakken fra Panama-snakken overhørig og stiger 3,2 pct. til 65,15 kr. Det skyldes dog nok mere generel medvind til bankaktierne i Europa. Bankindekset i Stoxx 600 stiger et par procent.

Danske Bank stiger 1,1 pct. til 190,90 kr., og Jyske Bank stiger 2,3 pct. til 271,30 kr. Jyske Bank meldte mandag ud om et tilbagekøbsprogram på 500 mio. kr. fra 1. juli og året ud.

Finske Outotec, der som FLSmidth leverer udstyr til mineindustrien, har nedjusteret sine forventninger til væksten i servicedivisionen, der også er et stort og voksende område hos FLSmidth. .

De årlige vækstforventninger sænkes til 5-15 pct. fra 10-20 pct. Det mere pessimistiske syn på fremtiden skyldes fortsat svære betingelser for mineindustrien.

FLS-aktien stiger alligevel omend kun ganske marginalt til 244,50 kr.

VESTAS MÅSKE I MODVIND

Vestas falder 0,3 pct. til 473,40 kr.

Brasilien har ifølge Bloomberg News planer om at skrue ned for støtten til energisektoren, herunder mulighederne for at hente finansiering hos den brasilianske udviklingsbank, BNDES. De ændringer, der er lagt op til, kan ramme den ellers voksende vindmølleindustri i landet, herunder en spiller som Vestas, som i december 2015 blev akkrediteret de brasilianske regler efter at have opfyldt kravene til lokalt produktionsindhold.

SAS KAN BLIVE STREJKERAMTE

Blandt sidepapirerne er SAS upåvirket af muligheden for pilotstrejke. Der kan være optræk til strejke blandt SAS's norske piloter, fordi de ikke kan blive enige om en lønaftale med deres arbejdsgiver. Konflikten er optrappet forud for, at de norske piloter skal mødes med SAS-ledelsen tirsdag og onsdag. Landes aftalen ikke, kan det betyde strejke torsdag, skriver den norske avis Dagens Næringsliv.

Samtidig har Nordea sænket sin anbefaling af SAS-aktien til "hold" fra "køb" og skåret kursmålet til 23 kr. fra 28 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

SAS-aktien løftes 2,3 pct. til 18,10 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen